Leserbrief

„Vandstanden i vadehavet stiger mest“

Veröffentlicht Geändert

Bernd Carstensen aus Hoyer widmet sich den zu erwartenden höheren Wasserständen an der Westküste. Er ist bezüglich der Deichsicherheit nicht mit der Linie des zuständigen kommunalen Direktors zufrieden.

Ifølge DMI er stigningen i havenes vandstand højest ved vadehavet. Det er så grelt, at DTU spår en vandstandsstigning på op mod 1 m mod år 2100. Ved vadehavet i Nordtyskland har man da også i de senere år gennemført forhøjelse af stort set alle diger ved vadehavet til sikring af borgerne.

Selvom Tønder Kommune nok har den største risiko for problemer med vandstandsstigninger, både havvandsproblemer og indvandsproblemer, ser den ansvarlige direktør, Michael Holst, ingen problemer for Tønder Kommune. Han mener, at de nuværende diger sagtens kan klare en stormflod. Han er dog villig til at se på f.eks. Rømø, hvor områder for nylig er kommet på en liste med oversvømmelsestruede områder.

At administrationen har en tro på, at have styr på problemerne med den stigende vandstand og stormfloder kan bl.a. ses ved, at man har droppet slusemesterstillingen ved Vidåslusen og at man helt forsømmer den lovbestemte vedligeholdelse af Højer Sluse.

I forbindelse med eventuelle problemer med stormflod og vandstandsstigningerne har den ansvarlige direktør, Michael Holst, måske ikke de største erfaringer, idet han kun har været i Tønder ganske få år. Han har haft sit virke i Fredericia, hvor han var kommunaldirektør og i Sønderborg, hvor han var direktør i kommunen. Steder, der sjældent har problemer med borgernes sikkerhed med stigende vandstande.

Bernd Carstensen
Klintvej 19
6280 Højer

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.