ZUSCHRIFT

Byg højt i Nørreportparken

Hände tippen auf der Tastatur eines aufgeklappten Laptops.
Symbolfoto

Preben Rasmussen spricht sich in seinem Leserbrief dafür aus, endlich loszulegen am Nordertor-Park und auf dem Areal in die Höhe zu bauen. So würde Apenrade endlich seinen Leuchtturm bekommen, der bis heute fehlt. Schließlich habe die Mehrheit bereits beschlossen, weshalb man alle Infoabende und Bürgertreffen getrost lassen kann. 

Veröffentlicht

Zuschriften

Dieses ist eine Zuschrift. Leserinnen und Leser können sich auf diese Weise auf die Berichterstattung des „Nordschleswigers” beziehen und ihre Sicht der Dinge schildern. Die hier geäußerten Ansichten und Meinungen geben nicht unbedingt die Haltung der Redaktion wieder.

Byggeflertallet har besluttet: der skal bygges i Nørreportparken. Basta. Og Thomas Andresen har meddelt, at modstanderne af byggeri skal makke ret og holde mund. 

Selv om grunden foræres væk eller sælges med tab, er det svært for en investor at skabe profit med det antal m2 der kan bygges og en byggeprocent på 105. 

Kommunen har ingen politikker hvad angår byggehøjde, arkitektur, materialer, byfortætning, trafik, respekt for byens skala. 

Så hvorfor ikke bare gå all in i Nørreportparken? Giv los for storbyambitionerne. 

Nørreportparken er ikke stor arealmæssigt. Men ved at bygge i højden med et lille fodaftryk, kan der skaffes mange m2 på en attraktiv grund i midtbyen. Og Aabenraa får det fyrtårn og vartegn vi mangler. Nu da Hvalen ikke blev til noget. 

Siloerne på havnen er 40 meter høje. Men hvorfor standse der? 50? 60? eller 70 meter? 

Der er inspiration at hente i Danmark. Et nyt Cimbriatårn. Kaktustårnene i København. De 5 Søstre i Vejle. Kampanilen på Århus Ø. Bohr Tårnet i Carlsbergbyen på 100 meter. Unity på 94 meter i Århus. 

Byg højt og med en karussel på toppen. 

Den nødvendige lokalplan klares i løbet af en eftermiddag.  

Glem nu alt det pille-palle med infomøder, borgerinddragelse og borgerhøring. Det er alt sammen uden betydning. Skindemokrati og et uværdigt spil for galleriet.

Glem alt om hvad næsten 3.000 borgere mener. Byggeflertallet har besluttet. Og Jan Gehl og Ane Cordsen vil græmmes.