Leserbrief

„Was will die Kommune mit ihren Schulen?“

Veröffentlicht Geändert
Jakob Vindel Duedahl von der Radikalen Venstre ist neues Ratsmitglied und fand dessen ungeachtet bei der Konstituierung am Montagabend im Rathaus klare Worte (Archivbild).

Jakob Vindel Duedahl kritisiert die fehlende Richtung in der Schulpolitik der Kommune Hadersleben nach dem Ende der Hadersleben-Reform. Statt klarer Visionen und fachlicher Beteiligung herrsche Flickwerk. Er fordert eine Evaluation – mit Fokus auf bessere Rahmenbedingungen für Lehrkräfte, faire Mittelverteilung und Mitbestimmung vor Ort.

Haderslevreformen fra omkring 2011 er endelig skrottet, og godt for det. Men så melder det næste spørgsmål sig: Hvad har vi så nu? Hvad er egentlig visionen for skoleområdet i Haderslev Kommune?

Desværre virker det som om, at den nuværende kommunalbestyrelse blot lapper videre på en reform, der ikke længere eksisterer. Der bliver truffet beslutninger uden retning, og uden at man for alvor lytter til dem, der faktisk ved, hvordan hverdagen i skolerne fungerer, nemlig lærerne, pædagogerne, skolebestyrelserne og skoleledelserne.

Jeg foreslår en grundig evaluering af skolestrukturen i Haderslev Kommune - herunder distriktsopdelingen, den økonomiske tildeling, børne-, junior- og ungeuniverserne, lærernes arbejdsforhold samt forholdet mellem almen og specialområdet. Dette for at skabe en god skole for vores børn.

Vi skal inddrage de fagprofessionelle, som hver dag står i klasselokalet og mærker konsekvenserne af de beslutninger, der træffes på rådhuset. Den største fejl i Haderslevreformen var netop den manglende inddragelse af dem, der havde erfaringen og fagligheden.

Det drejer sig ikke om flere flotte visioner og lange dokumenter. Det drejer sig om elevernes trivsel og læring, om lærernes arbejdsvilkår og medbestemmelse, om en retfærdig økonomisk tildeling, om hurtigere indsatser for elever i vanskeligheder og om en stærk lokal ledelse.

Haderslev har så mange ildsjæle ansat på skolerne, som vi kan være stolte af. Men lad os nu begynde at lytte til dem der ved, hvordan en god skole bliver til.

Jakob Vindel Duedahl, 
Spidskandidat KV25 for Radikale Venstre i Haderslev, 
Skibbrogade 23, 6100

Die in diesem unaufgefordert eingesandten Beitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.