Nye sproglige forpligtelser skal mærkes i hverdagen

Danmark har med den europæiske sprogpagt taget et vigtigt skridt for det tyske mindretal. Regeringen har besluttet at tiltræde 11 nye forpligtelser, som skal styrke det tyske sprog i Sønderjylland . Det er ikke blot symbolpolitik – det er en forpligtelse, der skal kunne mærkes i hverdagen.

For mindretallet handler sproget ikke kun om kommunikation. Det handler om identitet, kultur og tilhørsforhold. Derfor er det afgørende, at retten til at bruge tysk bliver reel – i skoler, i mødet med myndigheder og i det offentlige rum.

De nye forpligtelser spænder bredt: fra undervisning på tysk i både dagtilbud og grundskole til retten til at bruge tysk i retssystemet og i kontakt med myndigheder. Der lægges også op til, at lokale og regionale myndigheder i højere grad skal kunne bruge og offentliggøre dokumenter på tysk .

Men ambitioner på papir er ikke nok.

Den konkrete omsætning kræver politisk vilje og lokal handling. Kommuner i grænselandet skal have redskaberne – og incitamenterne – til at bruge tysk aktivt. Det gælder skiltning, borgerbetjening og politisk arbejde. Det gælder også anerkendelsen af tyske stednavne og synligheden af sproget i det offentlige rum.

Det tyske mindretal er en naturlig bro mellem Danmark og Tyskland. Netop derfor er det også i hele Danmarks interesse, at sproget styrkes. Et stærkt tysk sprog i Sønderjylland er en styrke for handel, kulturudveksling og samarbejde på tværs af grænsen.

Jeg har selv arbejdet for disse mål, da jeg sad i Folketinget som barselsvikar. Her var det tydeligt for mig, at gode intentioner skal følges op af konkrete forbedringer i hverdagen.

Hvis jeg får vælgernes opbakning, vil jeg fortsætte arbejdet for, at sprogpagtens løfter bliver til virkelighed – og at det tyske sprog får den respekt og synlighed, det fortjener.

Nils SjøbergFolketingskandidat for Radikale Venstre i hele Syd- og Sønderjylland