Leserbrief

„Politikere skal mærke det på egen krop“

Veröffentlicht Geändert
Jan Køpke Christensen

Der parteilose Stadtrat Jan Køpke Christensen will, dass Apenrade dem Beispiel Sonderburgs folgt: Politikerinnen und Politiker sollen selbst erfahren, wie es ist, mit einer Behinderung durch den Alltag zu gehen – ob im Rollstuhl, mit Hörschutz oder eingeschränkter Kommunikation. Nur wer Hindernisse selbst spürt, kann sie abbauen, sagt Christensen.

Formand vil have Aabenraa til at følge Sønderborgs eksempel – og lade politikere prøve livet med et handicap.

Hvordan føles det at komme rundt i byen i kørestol? Hvordan klarer man et møde, hvis man har et høretab – eller nedsat kognitiv funktionsevne? Hvilke barrierer møder man i det offentlige rum, i kommunikationen – og i systemet?

Det er spørgsmål, vi som politikere ikke bare skal høre om – vi skal mærke dem, hvis vi virkelig vil skabe forbedringer.

Derfor foreslår jeg nu, at Aabenraa Kommune følger et stærkt eksempel fra Sønderborg, hvor politikere og embedsfolk har prøvet en dag i byen med forskellige funktionsnedsættelser. Det har givet konkrete indsigter og forbedret forståelsen – ikke bare i ord, men i handling.

Mit forslag er, at vi i byrådet i Aabenraa også deltager i en lignende dag:

– hvor vi sætter os i en kørestol og forsøger at komme rundt i byen eller handle ind.
– hvor vi deltager i et møde med høreværn, bind for øjnene eller begrænsede kommunikationsmidler
– hvor vi oplever den digitale kontakt med kommunen med de udfordringer, nogle borgere møder hver dag

Det er ikke symbolpolitik – det er medmenneskelig forståelse i praksis. Vi kan ikke ændre alt på én gang. Men vi kan begynde med at forstå virkeligheden bedre, så vi kan bygge en kommune, hvor flere føler sig set, hørt og taget alvorligt.

Jeg håber, hele byrådet vil bakke op om idéen. Det er en lille investering i tid – men en stor gevinst i indsigt og empati.

Jan Køpke Christensen,
Formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
i Aabenraa Kommune

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.