Leserbrief

„Klare fjorde og politiske valg – hvorfor vi siger nej til bundskrab“

Veröffentlicht Geändert

Jeden Sommer zieht es Theis Kylling Hommeltoft mit Handtuch und Badelatschen an die Förden in der Kommune Apenrade – doch seine Freude am kühlen Nass schwindet. Algen, Fischsterben und trübes Wasser beeinträchtigen sein Naturerlebnis. Während Städte in bessere Abwasserreinigung investieren, zerstört das Muschelfischen mit Grundschleppnetzen weiterhin den Meeresboden. Er möchte mit seinem Leserbrief die Diskussion ankurbeln und fragt: Warum wird ein Wirtschaftszweig verschont, während andere strenge Umweltauflagen erfüllen müssen?

Når jeg hver sommer svinger håndklædet over skulderen og hopper i badetøflerne ved en af vores østvendte fjorde – om det er Aabenraa eller Flensborg Fjord – er oplevelsen langt mere end blot en dukkert. Det er lydene, duftene og alt det, jeg ser og mærker.

Men desværre bliver oplevelsen mere trist for hvert år. Vandet er grumset, det lugter, bunden er blød, og livet kan jeg nogle gange spejde længe efter. Hvert år melder myndighederne om iltsvind, fiskedød, fedtemøg og alger.

Vi ved, at byernes udledninger spiller en rolle, og derfor investerer forsyningsselskaberne massivt i bedre spildevandsrensning. I Aabenraa kloakseparerer forsyningen for millioner af kroner hvert år, og der er fremlagt en samlet perspektivplan, som reducerer de samlede udledninger med ca. 30 procent. På rensningsanlægget kan man selv opleve forvandlingen fra beskidt spildevand til klart vand. Det giver håb, fordi vi ser en indsats og en forbedring.

Men når muslingefiskerne skraber i Flensborg Fjord, ser vi det modsatte. Vi ser pludselig vandet blive brunt og grumset, vi lugter det opslyngede sediment og mærker forfaldet. Det er en direkte, fysisk oplevelse af, hvordan havbunden forstyrres og skades.

Allan Buch fra Danmarks Fiskeriforening kalder et forbud mod bundskrab for populisme og påstår, at der ikke findes dokumentation for skader på havbunden. Men vi ved, at bundtrawl og muslingeskrab efterlader havbunden ødelagt og hærget. Internationale undersøgelser, forskere og miljøorganisationer peger på, at bundslæbende metoder ødelægger havbundens økosystemer, frigiver næringsstoffer og bidrager til iltsvind. De procentuelle andele og det præcise omfang er mindre væsentlige.

For vi ser og oplever konsekvensen i vandkanten, med håndklædet over skulderen.

Når andre erhverv – som forsyningsselskaberne – reguleres til at investere i en grønnere fremtid, hvorfor skulle fiskeriet så være fritaget? For mens flere borgere i forbindelse med kloaksepareringer tvinges til at adskille regnvand og spildevand i separate systemer på egen grund, undrer det, at erhvervsfiskeren stadig skraber bunden for muslinger, som man har gjort det i så mange år, selvom teknologi og viden har flyttet sig siden.

Vi ønsker alle klare, blå fjorde fyldt med liv – for os selv og for kommende generationer. Ingen kan gøre det alene, det er noget, vi skal gøre sammen. Populisme eller ej.

Theis Kylling Hommeltoft
Nørreskovparken 3c, 6200 Aabenraa

Byrådsmedlem og Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Aabenraa

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.