Leserbrief

„Vi skal udbygge skoler og børneinstitutioner“

Veröffentlicht Geändert

Hans Otto Sørensen und Inge Jepsen, Scherrebek, kandidieren für Venstre bei der Kommunalwahl. Sie meinen, dass die Kommune Tondern in Kinder investieren soll, sprich in den Ausbau von Kindergärten und Schulen. Dabei beziehen sie sich auf die fehlende Sporthalle der dänischen Schule in Scherrebek.

Et vigtigt emne i Skærbækområdet ved dette kommunevalg er det akutte behov for en gymnastiksal ved Distrikstsskolen – der er nemlig slet ingen! Og hvad er en skole uden en gymnastiksal?

I dag skal eleverne vandre over til Skærbækcentret for at få idrætstimer. Og det i al slags vejr. Det tager en god del af idrætstimen, og det er ikke holdbart.

Det er derfor glædeligt, at der nu er startet en proces i Tønder Kommune med at få udarbejdet planerne for en ny gymnastiksal, m.m.

Undersøgelses- og planlægningsprocessen sker samtidig med, at der også ses på tilsvarende projekter ved Visby skole, Agerskov og Toftlund skoler.

Dette er et resultat af det seneste budgetforlig, som vi helhjertet støtter, og hvor vi i Venstre har presset på for at få bedre faciliteter opført på en række af kommunens skoler og børneinstitutioner, herunder ikke mindst i Skærbæk, hvor vi også har holdt møde med nogle fra støttekredsen. Her så vi planerne for gymnastiksal, m.m., og det så fint ud.

Det er derfor godt, at vi nu får startet processen. Vi ser meget gerne, at den går hurtigt, gerne meget hurtigt, og at vi snart kan komme i gang med byggerierne. Det vil vi gøre vores til.

Vi er ikke i tvivl om, at vi vil kunne finde pengene dertil. Og det vil vi arbejde for sker hurtigt.

Inge Jepsen, Birkeallé 9, 6780 Skærbæk

Og Hans Otto Sørensen, Nissumsgade 13A, 6780 Skærbæk

Kandidater for Venstre ved valget til kommunalbestyrelsen den 18. november

Die in diesem unaufgefordert eingesandten Beitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.