Leserbrief

„Brug politiet timer bedre“

Veröffentlicht Geändert
Nils Sjøberg ist Parteimitglied der Radikalen.

Nils Sjøberg ist Folketingskandidat für Radikale Venstre und findet, dass die Ressourcen, die die Polizei in die Grenzkontrollen investiert, sinnvoller eingesetzt werden könnten. In seinem Leserbrief schreibt er, wie eine „intelligente“ Grenzsicherung aussehen könnte.

Hvorfor bruger vi ikke politiets timer bedre? Det spørgsmål må vi stille os selv efter, at det i sidste uge kom frem, at politiet undlader at efterforske kriminalitet, fordi betjentene ikke har tid til opklaringsarbejdet.

Samtidig ved vi der bor tæt på grænsen, at politiet anvender tusindvis af timer på kun at bevogte tre grænseovergange mellem Tyskland og Danmark, mens de øvrige grænseovergange står ubevogtet.

Det betyder, at lovlydige borgere, som skal på arbejde, besøge venner eller indkøb på den anden side af grænsen udsættes for kontrol og lange køer, imens andre kan køre uhindret over ti mindre grænseovergange i alle slags køretøjer.

Sådan har det været siden den såkaldt midlertidige grænsekontrol blev indført i 2016.

Jeg vil derfor opfordre alle som har et ønske om at politiet skal bruge mere tid på at efterforske kriminalitet til at deltage i kampen for en etablering af en intelligent grænsekontrol.

En grænsekontrol, hvor vi både kan bruge politiets arbejdstid bedre og sikre kontrollen ved alle grænseovergange.

Det kan ifølge politiets egne eksperter gøres ved:

At opsætte scanning af nummerplader ved samtlige grænseovergange.

At etablere stikprøvekontroller ved samtlige grænseovergange, som man for eksempel har gjort mellem Holland og Tyskland.

At tage initiativ til et tæt samarbejde mellem politiet på begge sider af grænsen, så et fælles baglandspoliti, som er klar på stikvejene bag grænsen, kan rykke ud, hvis der observeres noget mistænkeligt ved en grænseovergang.

På den måde kan vi få en hurtigere og mere effektiv grænsekontrol ved samtlige grænseovergange. Samtidig med at det gør hverdagen nemmere for alle, som skal over grænsen, øger det også politiets muligheder for at bruge deres timer til at efterforske kriminalitet.