„Solceller: Fra klimavalg til lokal udfordring i Tønder“

„Jeg har fået solceller på taget. Det var først på grund af klimaet, men nu giver det mening. Jeg kan preppe strøm.“ Jan Gintberg

Denne udtalelse, som blev bragt på DR Aftenshowet forleden, indkapsler præcist, hvordan solcelledrømmen for mange danskere har skiftet fokus. Spørgsmålet er: Hvorfor giver det mening, når „jeg“ kan preppe strøm, men ikke når det gælder vores klima?

Hvor solceller tidligere var et dyrt, idealistisk klimavalg, er de med faldende priser og stigende elregninger blevet en økonomisk og praktisk investering i uafhængighed. Især kombinationen med et batteri – hvor man kan „preppe“ og lagre strøm til eget forbrug, når solen er væk, eller strømmen går på grund af et angreb udefra – har gjort investeringen rentabel for mange private husstande i blandt andet Tønder Kommune.

Det er godt for den enkelte, og det er godt for den grønne omstilling. Men den glæde og det fokus, vi har på vores egen tagflade og elregning, står i skarp kontrast til den voksende lokale konflikt, som den samme teknologi skaber i vores nærmiljø.

Det lokale oprør mod det grønne

Modstanden mod solenergi handler sjældent om teknologien eller klimaet – den handler om synet og udsynet. Vores følelser over for det lokale landskab.

Når solceller placeres på marker i det åbne land, eller pludselig dækker naboens tag, dukker argumenterne op: „De skæmmer landskabet“, „de ødelægger udsigten“, eller udokumenterede påstande som at „de forurener“. Det er i bund og grund en konflikt mellem vores fælles ønske om grøn strøm og vores individuelle modstand mod at se kilden til den strøm.

Vi holder meget af tanken om den grønne omstilling, indtil den sker i vores baghave.

Hvor trækker vi grænsen?

Solceller giver utvivlsomt mening for den enkelte boligejer. Med korte tilbagebetalingstider og en sikkerhed mod svingende elpriser, er det en fornuftig investering.

Men hvis vi skal nå vores nationale klimamål, er vi nødt til at forholde os til den store, reelle virkelighed: Grøn energi fylder.

Vi kan ikke byde velkommen til solceller på vores eget tag, mens vi aktivt modarbejder naboens anlæg eller de store parker i landskabet. Som samfund står vi ved en skillevej: enten anerkender vi, at den grønne omstilling koster i form af æstetik, eller også må vi acceptere, at vores ambitioner om uafhængighed og klimaansvar kommer til at lide.

Det er tid til at skifte fokus fra kun at „preppe strøm“ til at preppe vores mentalitet til at acceptere den synlige pris, vi skal betale for en grønnere fremtid. Solcellerne er ikke en løsning for evigheden, men et nødvendigt skridt på vejen, indtil vi om 30-40 år ser nye og bedre løsninger. Vores generation bør tage ansvaret på sig og hjælpe næste generation godt på vej.

Rikke Weng-Ludvigsen
Kandidat for SF KV 2025 i Tønder
Gørrismarkvej 7, st.
6270 Tønder