Sport - Ritzau

Jammerbugt tvangsnedrykkes efter konkurserklæring

Jammerbugt tvangsnedrykkes efter konkurserklæring

Jammerbugt tvangsnedrykkes efter konkurserklæring

Ritzau
Pandrup
Zuletzt aktualisiert um:
Jetsmark Stadion - Jammerbugt FC Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jammerbugt taberdømmes 0-3 i sæsonens resterende kampe som følge af konkursdekret.

Fodboldklubben Jammerbugt FC er som følge af et konkursdekret blevet taberdømt 0-3 i sæsonens resterende kampe i 2. division og rykker to rækker ned.

Desuden udtræder Jammerbugt af pokalturneringen, oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

- I dag er konkursdekretet vedrørende Jammerbugt FC ApS blevet offentliggjort i Statstidende, og ifølge DBU's love betyder konkursdekretet, at klubben taberdømmes 0-3 i de resterende kampe i herre-DM, at klubben udtræder af pokalturneringen, og at klubben rykker to rækker ned fra den sportslige placering, de har ved sæsonafslutningen, lyder det.

Skrivebordsnederlagene betyder, at holdet er sikker på at ryge ned i 3. division på baggrund af de sportslige resultater. Herfra går turen altså yderligere to rækker ned, hvilket betyder, at holdet fra næste sæson kan spille i Jyllandsserien.

I mandags afsagde skifteretten i Hjørring et konkursdekret, som ifølge Ekstra Bladet betød, at kurator havde 14 dage til at betale det skyldige beløb.

Det skete, efter at Spillerforeningen ugen forinden havde begæret klubben konkurs.

I den forbindelse kom det frem, at flere spillere manglede at få løn for adskillige måneder.

Men klubbens tyske ejer, Klaus-Dieter Müller, insisterede imidlertid på, at Jammerbugt ikke var ved at gå konkurs.

- Vi kommer ikke til at gå konkurs. Jeg ved ikke, hvorfor det her skal køres sådan op. Jeg tror, Spillerforeningen prøver at presse mig og klubben. Det er bullshit.

- Jeg har fortalt, at jeg agtede at betale det krav, jeg har modtaget fra dem. De penge kommer til at falde til den aftalte tid, så jeg kan ikke forstå den her snak om konkurs, sagde han til Nordjyske.

De dårlige historier har klæbet til Jammerbugt, siden Klaus-Dieter Müller for lidt over et år siden købte klubben.

Ind kom en masse nye spillere, lønnen udeblev i perioder, og det sportslige niveau dalede.

Jammerbugt endte med at rykke ned fra 1. division i den forgangne sæson, og nu står den altså fremover på fodbold på et langt lavere niveau.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“