Leserbrief

„Zielenskis usle tale og Ruttes sleske forræderi i Davos er en skændsel“

Veröffentlicht Geändert

Angesichts der aus seiner Sicht alarmierenden Lage fordert Baltser Andersen in seinem Leserbrief ein strategisches Umdenken Europas und eine deutlich engere Zusammenarbeit mit China.

Hvornår har vi sidst hørt om en statsleder, der snerrer ad de lande, der har ydet milliardbeløb til landets forsvar? Sådan en mand er Zielinski. Han kritiserer dem, der konsekvent har støttet ham og taler om ”et Europa i Grønlands-mode”, hvorved han falder det grønlandske folk og Danmark i ryggen. Dette er åbenbart takken for års donationer fra Mette Frederiksen. 

NATO’s generalsekretær Rutte har som en anden Quisling slesket for fascisten Donald Trump, der nu åbenlyst koketterer med sig selv som verdenshersker. Rutte har lovet Trump adgang til militære basefaciliteter i Grønland hen over hovedet på Grønland. Situationen er totalt uholdbar, idet Trump nu har truet sig frem til et såkaldt Verdensfredsråd med sig selv som livsvarig formand, mens han sender verbale stikpiller både til Frankrigs præsident og FN.

Situationen er alarmerende alvorlig for både Grønlands, Danmarks og Europas fremtid, og derfor er det på tide, at de europæiske statsledere vågner op og indleder et samarbejde med Kina af langt mere omfattende karakter end hidtil. Jeg citerer nu Kinas ambassadør i Danmark, Wang Zuefeng: ” Kina er klar til at samarbejde med Danmark for at øge den gensidige tillid, uddybe det pragmatiske samarbejde og arbejde for et sundt og stabilt forhold mellem Kina og Danmark.” Kina lægger vægt på FN Pagten og ligeværdighed mellem både små og store nationer. 

Zielinskis utaknemlighed og falden Grønland i ryggen for at tækkes Donald Trump er slet og ret en skændsel. Med såkaldte ”venner” som USA, NATOs generalsekretær og Ukraine behøver Rigsfællesskabet ingen fjender! 

Die in diesem unaufgefordert eingesandten Beitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.