Leserbrief

„Vi tager ansvar for fremtidens energiforsyning“

Veröffentlicht Geändert

Man sei stolz darauf, die Verantwortung für den Energiebedarf der Zukunft zu übernehmen, und freue sich auf die Fertigstellung der Planung für erneuerbare Energien, die die Kommune Apenrade zu einer wichtigen Akteurin des grünen Übergangs machen wird, schreiben Dorthe Ballhorn Soll (Soz.) und Thomas Andresen (Venstre) in einem gemeinsamen Leserbrief.

I Plan, Teknik og Landdistriktsudvalget, PTL, har vi gennem de seneste år haft en grundig og vigtig debat om omfanget af vedvarende energi (VE) i Aabenraa Kommune.

Byrådet har sat en klar målsætning: En VE-elproduktion på 8000 TJ eller 2.22 mio. MWh – nok til at gøre kommunen selvforsynende med energi til private husstande, virksomheder og den offentlige sektor.

Det er en ambitiøs, men realistisk vision, og ansvaret for målopfyldelsen ligger i PTL-udvalget. Vi har derfor brugt de seneste to år på at fastlægge klare kriterier for udvælgelse af konkrete projekter.

Blandt de mange indleverede forslag – fra rene solcelleanlæg til vindmølleprojekter og hybridløsninger – har vi besluttet at arbejde videre med 11 solcelleprojekter og udelukkende planlægge for vindmøller i områderne Bølå, Øster Løgum og omkring Kassø.

Denne beslutning har en vigtig målsætning: At skabe klarhed og tryghed i lokalsamfundene. Når vinduet for yderligere projekter lukkes, fjernes usikkerheden for lodsejere og naboer, så vi undgår rygter og tvivl om fremtidige projekter.

Vi er bekendte med, at der har været spekulationer om muligheden for yderligere VE-projekter. Derfor er det vigtigt at understrege, at vi som de største partier i Byrådet, Venstre og Socialdemokratiet, står fast på beslutningen om ikke at åbne op for flere projekter. Dette ændrer borgermøder om nye vindmølleplaceringer ikke på.

Med denne ansvarlige tilgang sikrer vi, at Aabenraa Kommune bidrager markant til de nationale mål om forsyningssikkerhed og selvforsyning med vedvarende energi. Omkring 3% af kommunens areal vil blive anvendt til energiproduktion, og det er vores vurdering, at dette er et balanceret bidrag, der samtidig tager hensyn til lokalsamfundene.

Vi er stolte af at tage ansvar for fremtidens energibehov, og vi ser frem til at færdiggøre VE-planlægningen, som vil gøre Aabenraa Kommune til en vigtig medspiller i den grønne omstilling.




Thomas AndresenByrådsmedlem for Venstre
Medlem af ØkonomiudvalgetMedlem af udvalg for Plan, Teknik og LanddistrikterMedlem af HavnebestyrelsenMobil 4015 4550

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.