Leserbrief

„Haderslev som stærk uddannelsesby “

Veröffentlicht Geändert

Der Kommunalpolitiker Jakob Vindel Duedahl (Radikale) freut sich über die gestiegene Zahl der Lehramtsstudierenden und fordert die Gemeinschaft auf, den Ausbildungsstandort Hadersleben attraktiver zu gestalten.

Det er en glædelig nyhed, at flere er blevet optaget på læreruddannelsen i Haderslev. Radikale Venstre ønsker, at Haderslev igen bliver en stærk og attraktiv uddannelsesby, og derfor glæder vi os over denne udvikling.

Flere lærerstuderende i Haderslev betyder på sigt flere dygtige og veluddannede lærere til vores lokale skoler. Det er en gevinst, ikke kun for skolerne, men også for hele vores lokalsamfund. Gode skoler tiltrækker børnefamilier, og dermed styrkes bosætningen og det lokale erhvervsliv.

Men vi må ikke stoppe her. Skal Haderslev fortsætte med at tiltrække unge mennesker, er det vigtigt at se på studiemiljøet. Et levende, inkluderende og attraktivt studiemiljø er afgørende for mange, når de vælger uddannelse. Derfor bør vi som kommune og lokalsamfund spørge os selv: Hvordan kan vi understøtte det? Og hvad mere kan vi tilbyde?

Desværre er flere uddannelser sat på pause, lukket eller flyttet til andre byer. Radikale Venstre mener, at Haderslev Kommune bør gå forrest og aktivt ind i arbejdet med at tiltrække flere erhvervs- og videregående uddannelser til byen. Det vil ikke alene styrke Haderslev som uddannelsesby, men også bidrage til at fastholde unge mennesker i området – både under og efter deres studier - samt sikre virksomhederne flere lokale kompetencer.

Lad os sammen sikre, at Haderslev fortsat udvikler sig som en attraktiv uddannelsesby. Det gavner os alle.

Jakob Vindel Duedahl, Spidskandidat KV25 for Radikale Venstre i Haderslev

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.