Leserbrief

„Grænsehandel“

Veröffentlicht Geändert

In seinem Leserbrief geht Eric Vesterlund auf den Grenzhandel ein und führt ein Beispiel an.

I en lang årrække har grænsehandlen været et aktuelt emne i dagspressen, og mellem den danske befolkning m. fl.

I „JydskeVestkysten“ den 9. marts 2025 er der en artikel hvor De Samvirkende Købmænd giver udtryk for at grænsehandlen har en negativ effekt på folkesundheden ved indkøb af billig slik, alkohol, tobak m.m. De personer der har trang til disse usunde ting og sager, finder sikkert frem til det - uanset prisen.

Der er mange familier i Danmark der har "ondt i økonomien" så det er vel helt naturligt at de søger frem til butikkerne syd for grænsen hvor de kan spare 20 - 30 % - ikke alene på dagligvarer, men også på en lang række andre produkter.

Senest har jeg købt en Miele opvaskemaskine i Flensborg - leveret og installeret til aftalt tid, og den gamle maskine blev taget med retur.

På fakturaen havde jeg alle detaljer om maskinen - herefter kontrollerede jeg prisen i Danmark for en tilsvarende maskine + service hos Elgiganten, Power, Skousen, besparelse: ca. 4.000 danske kroner.

Denne besparelse havde ingen negativ effekt på min folkesundhed. Jeg medgiver dog De Samvirkende Købmænd i deres udtalelse:

"Det er på tide, at den danske regering tager konsekvenserne af de høje punktafgifter alvorligt."

Eric Vesterlund, Rosenbakken 82, DK 6100 Haderslev

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.