Leserbrief

„10.605 muligheder – hver eneste dag“

Veröffentlicht Geändert

Mehr als 10.000 Menschen pendeln täglich nach Apenrade zur Arbeit. Doch was wäre, wenn ein Viertel von ihnen hierbliebe? In seinem Leserbrief wirbt Moderaten-Spitzenkandidat Peter Maindal dafür, Apenrade nicht nur als Arbeits-, sondern auch als Lebensort zu stärken.

Hver morgen kører 10.605 mennesker til arbejde i Aabenraa Kommune. De bruger deres kræfter i vores virksomheder, på vores arbejdspladser, men når arbejdsdagen slutter, kører de hjem – til deres bopæl i en anden kommune.

Tænk hvad vi kunne skabe, hvis bare hver fjerde valgte at slå rødder her hos os. Det ville betyde flere børn i vores daginstitutioner og skoler, stærkere lokalsamfund, flere hænder i foreningslivet, mere liv i vores byer – og en sundere økonomi for både kommune og erhvervsliv. Kort sagt: et Aabenraa i vækst og udvikling.

Fakta er, at befolkningsprognoserne peger på en stadig ældre befolkning – både i Danmark og i Aabenraa Kommune. Det betyder færre unge og familier og dermed større udfordringer med at rekruttere arbejdskraft til både vores virksomheder og velfærden. Derfor skal vi aktivt tiltrække nye borgere, hvis vi vil sikre fremtidens arbejdsstyrke og fastholde den service og livskvalitet, vi alle ønsker.

Her står vi med en oplagt mulighed: De 10.605 pendlere, der allerede hver dag vælger Aabenraa som arbejdsplads. De kender kommunen, de har deres netværk her – og vi skal give dem lyst til også at vælge Aabenraa som hjem.

Moderaterne mener, at bosætning skal have lige så høj prioritet som erhvervsudvikling har haft. For når folk vælger, hvor de vil bo, handler det om meget mere end et job. Det handler om boliger, fællesskab, kultur og hverdagsliv. Derfor skal vi:

  • sikre flere attraktive boliger til både unge, familier og seniorer
  • styrke kultur- og fritidslivet, så det er endnu mere levende og mangfoldigt
  • udvikle vores byer og skabe inspirerende byrum, hvor mennesker har lyst til at mødes
  • markedsføre Aabenraa Kommune langt mere aktivt som et godt sted at leve og arbejde

Hvis vi tør tænke nyt og investere i fremtiden, kan vi gøre Aabenraa Kommune til et sted, man ikke bare arbejder – men vælger at leve sit liv. Succes her vil være afgørende for hele kommunens udvikling.

Vi har 10.605 gode grunde til at handle. Lad os sammen gribe dem.

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.