Leserbrief

„Velkommen til Borgerlisten“

Veröffentlicht Geändert

Jens Møller aus Lügumkloster hat eine Vorzeit als Venstre-Stadtratsmitglied im Tonderner Kommunalrat. Bei der Wahl 2021 verlor er sein Mandat. Er heißt die drei Mitglieder der Borgerlisten in der Venstre-Fraktion willkommen.

Jeg har med stor interesse læst Uwe Iwersens analyse i JV (2. februar) om medvinden til Venstre i kølvandet på Borgerlistens skifte til V-gruppen i kommunalbestyrelsen. Jeg er langt henad vejen enig i vurderingerne – dog føler jeg, at Uwe Iwersen springer et par mellemregninger over.

Der er god visdom at hente i danske ordsprog: Efter en række samlere fik borgmesterkontoret for år tilbage en spreder. Og det fik konsekvenser.

I Martin Iversen har Venstre igen en samlende frontfigur, og de partihoppere, som JV nævner i analysen, er jo gode folk, som nu „hopper hjem igen“. De tre mandater fra det tidligere Borgerlisten siger det jo selv – at de vender hjem til Venstre.

I Tønder har den politiske situation været unik, og Borgerlistens folk fortjener ikke en generel sammenligning med partihoppere.

Tænk blot på Jan Køpke fra Aabenraa, der fordelt på kommunalpolitik og landspolitik nu er hoppet til sit fjerde parti. Og i sidste uge kom så nyheden om tidligere folketingsmedlem Britt Bager, der på opportunistisk vis er gået fra V til K og nu arbejder for Moderaterne. Og der er mange andre eksempler.

Jeg frygter ikke, at de tidligere medlemmer af Borgerlisten får en „hård medfart“ – hverken i Venstre eller blandt vælgerne. Jeg tror derimod, at der vil stå respekt om de nye navne på Venstres liste, fordi deres modige beslutning er et solidt bidrag til at genskabe normale tilstande i lokalpolitik i Tønder Kommune.

Og derfor siger jeg: Hjertelig velkommen!

Jens MøllerAllegade 136240 Løgumkloster

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.