Leserbrief

„Så tag dog klimaet alvorligt“

Veröffentlicht Geändert

Der ehemalige Forstmitarbeiter Niels Adserballe meint nicht, dass komplett unberührte Wälder die Klimaprobleme lösen können. Er setzt sich für eine naturnahe Forstwirtschaft ein. Als Beispiel nennt er den Wald in Laurup, der nach dem Orkan 1999 mit großen offenen Flächen und auch unberührten Abschnitten angelegt worden sei.

Ifølge Grøn Trepart skal 250.000 ha landbrugsjord nu tilplantes med produktionsskov, kunne man ønske, men nej, de 100.000 ha skal blot henligge og blive til såkaldt urørt skov. Hertil kommer også de 75.000 ha som Naturstyrelsen allerede er godt grundig i gang med at omdøbe fra prima skove, til naturnationalparker og urørt skov.

Suserup skov ved Sorø, på 19 ha har i over 100 år været skånet for skovdrift, her er klimaeffekten noget nær ubetydelig. I de mange år er der kun blevet bundet 0,6 ton CO2 per ha. Noget mere positivt står det til i den naturdrevne skov, hvor tilsvarende år, ville binde 17,5 ton CO2 per ha.

Gamle træer binder ikke de store mængder CO2 og på et tidspunkt styrter de til jorden. Forrådnelsen der herefter indfinder sig, vil på et tidspunkt ende med, at binding og udledning af CO2 ender i ligevægt. På den måde bliver den urørte skov ikke den store bidrager til klimaproblematikkerne.

Noget anderledes ser det ud i den naturdrevne skov, hvor mange nye træer vokser op. En sådan vækst binder væsentligt mere CO2, denne topper dog i alderen 20 til 50 år. I dette tidsrum er der foretaget flere udtyndinger, hvor effekterne er brugt. Og som det nok ikke er gået nogens næse forbi. Bruger man træ i opførelsen af sit hus, ja så binder man CO2.

De mange kubikmeter der ikke kan hentes ud af de mange tusinde ha urørt skov. Herunder også, hvordan samfundet går glip af de mange milliarder, der på sigt kunne være tjent på træet. Tilsammen en noget snæversynet ideologi der peger direkte tilbage til Suserup skov.

Til understøttelse af biodiversiteten, her er den naturdrevne skov med god mosaik tilstrækkeligt. Dette kan man se gode eksempler på i Lovrup skov, mellem Løgumkloster og Skærbæk, der efter orkanen 1999 netop blev anlagt med store åbne arealer. Skovene her indeholder også store områder med urørt skov.

„Når et træ vokser, optager det ca. 1 ton kuldioxid for hver kubikmeter – samtidig udledes ca. 0,7 ton ilt”. Derfor, vil man klimaproblematikkerne til livs, kan man ikke vende ryggen til den naturnære skovdrift.

Tidl. Skovmand
Niels Adserballe
Egeparken 31
6230 Rødekro

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.