Leserbrief

„Badehotellet på Lakolk er sat på pause“

Veröffentlicht Geändert

Der Stadtratspolitiker Bjarne Lund Henneberg (SF) fasst küstennahe Bauten als problematisch auf. Am Beispiel von Röm verweist er auf die Auswirkungen des Klimawandels.

I 2014 vedtages der i Folketinget en lov om kyst og naturturisme. Den åbner mulighed for at man op til 10 steder i Danmark, kan bygge i områder, der normalt er beskyttet efter reglerne for klitfredning og strandbeskyttelse. SF og Enhedslisten stemmer imod denne lov. Alle andre partier for.

22. december 2021 vedtager Tønder Kommune et mulighedstudie, som skal gøre det muligt at bygge et hotel med 100 værelser og 50-60 ferielejligheder på Lakolk. Det var på det tidspunkt, hvor Henrik Frandsen var borgmester i Tønder Kommune. Jeg var fra dag 1 skeptisk overfor dette projekt, og især på grund af de dimensioner den kunne få. Det viser sig senere at højden kan blive indtil 20 meter.

Disse byggerier så tæt på kysten, er med SF`s øjne ganske problematiske. Vejret bliver vildere, vådere og varmere. I 2024 bliver Rømø udpeget som en af de steder i Danmark, som vil være særligt udsat for oversvømmelse. Se gerne mere på Kystdirektoratet.

Hvis vi kigger rundt i region Syddanmark, ser vi jo flere steder, der allerede nu kæmper med vandet. Vi har faktisk været lidt heldige i Tønder Kommune. I ekstreme tilfælde må vi forvente at Rømø dæmningen kan blive lukket, og det vil gøre at beredskabet, der er en helt nødvendig hjælp til øen, kan få svært ved at komme derover, hvis dæmningen bliver lukket.

Mange af vores førende forskere på området klima, blandt andet professor Katherine Richardson (Københavns Universitet) prøver at formidle viden til os, om de udfordringer områder som Rømø har i DK og verden generelt på grund af vejret, og de ekstreme vejrtyper som genererer stigende vandstand.

Når du besøger stranden ved Lakolk, så nyd at du kan se 360 grader rundt, og uden at blive forstyrret af bygninger som stikker op over klitterne. Da planen som skal gøre det muligt at bygge hotellet på Lakolk kommer i byrådssalen på Wegners Plads 2, er vi 4 der stemmer imod. På tavlen ses 4 røde lamper nemlig Barbara Krarup Hansen, Allan Svendsen, Flemming Gjelstrup og Bjarne Lund Henneberg.

Tænk på det, når du ser at hotellet kun er sat på pause. Sæt dit kryds den 18. november ved dem, som ikke ønsker at hoteller skal bygges ved kystlinjen i Tønder Kommune.

Forperson for SF Tønder
Medlem af Kommunalbestyrelsen
Økonomi & Klima-Vækst-Udvikling
Bjarne Lund Henneberg
Agertoften 20
6270 Tønder

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.