Leserbrief

„TopDanmark: Stor skade for forsikringstagere“

Veröffentlicht Geändert

Das private Krankentransportprogramm Tophjælp wird zumindest für die Kundinnen und Kunden des Unternehmens Topdanmark/IF zum 1. Februar aufgelöst, ohne dass etwas über eine mögliche Entschädigung gesagt wurde. Das ist ein Problem und trifft die schwächsten Bevölkerungsgruppen, meint Hans Stengaard Jessen.

Alt medens medierne kværner løs med og mod ændringer i de statsligt understøttede tilbagetrækningsordninger på pensionsområdet, har jeg netop været beskæftiget med Topdanmark/IF,s og en ny tilmelding til Tophjælp privat patientkørsels ordning.

Desværre bliver denne forsikringsform i hvert fald for selskabets kunder opløst pr. 1. februar uden, at der er fortalt noget om en eller anden form for erstatning, hvilket vil gøre det meget vanskeligt for kundegrundlagets brugere, som har en ganske høj gennemsnitsalder.

Da ordningen kun i en svag udstrækning kan dækkes af halvoffentlige – flex trafikordninger og af andre forsikringsselskabers finansielt og fleksibilitetsmæssigt, er det herfra opfordringen, at Topdanmark/IF revurderer sagen, fordi det må være muligt at få strikket noget sammen, der vil være til fordel for forsikringskunderne og forsikringsselskabet.

Min opfattelse er den, at vi har at gøre med en aldersmæssig og sundhedsmæssig udfordring, hvis løsning bør få en høj prioritet i selskabet og i offentligheden ikke mindst, fordi den rammer de svageste befolkningsgrupper.

Selvfølgelig kan man forestille sig, at andre selskaber træder til, og kommer frem med mere eller mindre gode tilbud, men Topdanmark/IF sidder med hele ekspertisen og egentlig gennem en kalkulation må kunne gøre en genoptagelse af policerne attraktiv såvel for virksomheden som policehaverne. Det håber i hvert fald jeg, og jeg er helt sikker på så langt hovedparten af de andre berørte har det ligeså.

Uanset hvorledes man vil komme til at opleve den forventede udvikling, kan den blive ganske dårlig for de berørte, og såvel det offentlige som det private system, kommer til at minde for meget om bibelordet om, at dem som meget har skal meget gives, men dem der lidet har, skal endog de smuler fratages dem, som de måtte have.

Derfor bør det offentlige og private system sikre, at såvel lægesystemet som hospitalssystemet fungerer godt og at alle patienter får en chance for at komme til og fra enhver form for behandling til en overkommelig pris.

Hans Stengaard Jessen

Egernvej 1

6400 Sønderborg

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.