Leserbrief

„Zwölf Jahre mit Venstre sind genug!“

Veröffentlicht Geändert
Bent Iversen (SF)

Bent Iversen wirft der Partei Venstre vor, in ihren zwölf Jahren an der Spitze der Kommune Hadersleben zentrale Herausforderungen ignoriert zu haben – von Schulfinanzen über Altenpflege bis zur Energiewende. Ihre Wahlkampagne wirke deshalb realitätsfern. Iversen ruft die Wählerinnen und Wähler dazu auf, Venstre eine Pause von der Macht zu gönnen und frischen Kräften eine Chance zu geben.

Nu kunne jeg ikke finde på at kalde Venstres kandidater til kommunalvalget for frække. Jeg kender de fleste personligt og ved, at de er flinke og rare mennesker. Men når jeg ser deres valgkampagne og de annoncer de markedsfører sig på, så synes jeg, at den kommer tæt på at være fræk.

Her taler partiet om at økonomisk vækst og udvikling – og at de lytter, handler og udvikler. For det er da netop det, de ikke har gjort i de 12 år, som de har haft borgmesterposten og styrepinden til den kommunalpolitiske magt.

Derfor er det nok også velovervejet, at de ikke taler meget om Folkeskolens enorme udfordringer, og skolernes evige kamp for at få deres økonomi til at hænge sammen. Eller om manglen på plejehjemspladser, hvor Venstres svar var at lukke et plejehjem. Eller om kommunens hjemmehjælpere, der må være i konstant løbetempo for at nå blot den mest nødvendige hjælp til ældre borgere. Eller hele socialområdets pressede økonomi og deraf følgende udfordringer med at levere den hjælp udsatte borgere har krav på.

Eller om hvor meget Haderslev halter bagefter alle andre kommuner, når det handler om etablering af vindmøller og solceller. Eller vores fjords katastrofale vandkvalitet. 

Jeg fik derfor et billede af det berømte billede af de tre aber. Den ene der ikke vil se, den anden der ikke vil høre, og den tredje der ikke vil tale. Ja, beklager Venstre – det er sådan jeg opfatter jeres valgkampagne.

Kære vælgere – giv Venstre en magtpause – vi har brug for forandring, hvor vi lytter til realiteterne, ser dem i øjnene, taler om dem og gør noget ved det. Venstre har haft 12 år til at gøre noget. Hvordan synes I det er gået med det?

Bent Iversen
Kandidat for SF
Hansborggade 2, st.
6100 Haderslev

Die in diesem unaufgefordert eingesandten Beitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.