Leserbrief

„Mest svømmehal for pengene: en klog investering i Haderslev “

Veröffentlicht Geändert

Die Radikale Venstre in Hadersleben spricht sich für den Schwimmhallenstandort am ehemaligen Krankenhaus aus: Dort würde die Kommune Hadersleben am meisten fürs Geld bekommen.

Radikale Venstre i Haderslev bakker op om, at en kommende svømmehal placeres ved det gamle sygehus i samarbejde med investorerne bag projektet Udsigten.

Vi mener, at det er en klog løsning, som både er økonomisk ansvarlig og udviklingsorienteret. Ved at samarbejde med Udsigten kan vi få mest svømmehal for vores skattekroner. Det giver mulighed for både konkurrencesvømning, familiesvømning, babysvømning, genoptræning og wellness – til glæde for hele kommunen.
Samtidig sikrer vi en drift, hvor svømmehallen kan være i brug kontinuerligt hele dagen og ikke kun i spidsbelastningsperioder, som ses ved andre kommunale svømmehaller rundt om i landet.

Investorerne ønsker at udvikle området med både erhverv, lejeboliger, hotel, konferencefaciliteter og ejerlejligheder.

Placeringen vil også bidrage til byudviklingen omkring det gamle sygehus. Det handler ikke kun om en svømmehal, men om at skabe liv og lys i et område, der trænger til fornyet energi. Med svømmehallen som løftestang kan vi få et attraktivt og levende byområde,hvor der igen er lys i det gamle sygehus.

Det er selvfølgelig helt afgørende, at investorerne kan dokumentere og garantere, at finansieringen er på plads – ikke kun til svømmehallen, men til hele projektet. Offentlige midler bør ikke investeres i projekter med usikker økonomi.
Hvis kapitalgrundlaget er i orden, og der kan føres en tæt dialog med Udsigten om den fremtidige udvikling og drift af svømmehallen, ser vi det som en enestående mulighed for at skabe en helhedsorienteret og bæredygtig løsning.

Vi i Radikale Venstre ønsker løsninger, der giver mest værdi for borgerne – både økonomisk, socialt og byudviklingsmæssigt. Og det gør denne model.

Jakob Vindel Duedahl,
Spidskandidat KV25 for Radikale Venstre i Haderslev,
Skibbrogade 23, Haderslev
Børge Koch,
Kommunalbestyrelsesmedlem for Radikale Venstre i Haderslev,
Teglgårdsvej 23, Haderslev

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.