Leserbrief

„Mere natur – ja tak!“

Veröffentlicht Geändert
Helene Hellesøe Appel, Svend Brandt und Mathias Christiansen

Die Haderslebener Partei Einheitsliste setzt sich für den Schutz naturnaher Erholungsgebiete in der Kommune ein. In ihrem Leserbrief begrüßt sie die geplante Erweiterung des Pamhule-Gebiets als wichtigen Schritt für mehr Artenvielfalt und nachhaltigen Naturschutz.

I Enhedslisten Haderslev er det en selvfølge, at vi går ind for at udvide vores fantastiske rekreative naturområder, når muligheden byder sig. I en tid, hvor naturen og biodiversiteten er presset, er det en fantastisk nyhed, at vi endnu engang er på landkortet med en mulighed for en rigtig god historie.

Hvordan kan man overhovedet sige nej, når staten vil hjælpe til med at skabe et sted, hvor flere arter og mere vild natur vil trives og samtidig give plads til, at vi frit kan komme på besøg? Det er en unik mulighed, som vi bør gøre alt for at omfavne.

Desværre er det sådan, at naturen er presset af (motor)veje, industri, landbrug og bebyggelser. Så når man snakker fri og vild natur, må den desværre beskyttes bag hegn. Det fine ved dette her er, at vores i forvejen fantastiske (indhegnede) område, udvides betragteligt. I tilfældet med Pamhule er det ikke bare en udvidelse. Det er en sikring af et i forvejen naturrigt område.

Det vil være en stærk beskyttelse af et område, der ellers vil kunne blive presset af skiftende byrådspolitikeres kortsigtede mavefornemmelser. Det er en langtidssikring af biodiversiteten i Haderslev Kommune. Så ingen længere kan stille spørgsmålstegn ved naturens ret til at være fri og urørt, også i Haderslev.

Dette vil være et fantastisk skridt på vejen til at give Haderslev førertrøjen på, når det kommer til at skabe en kommune med fokus på ren og fri natur. Noget der også på sigt bør have effekt på vores pressede vandmiljø i fjord og dam. Her er muligheden for en fantastisk historie og en udvidelse af det nuværende årlige besøgstal på 150.000 gæster i dyrehaven. Et fantastisk supplement til vores i forvejen fine turistattraktioner, der vil være med til at gøre Haderslev endnu mere attraktiv for turister.

Det er simpelthen win-win.

Mathias Christiansen, Engkær 16, 6100 Haderslev
Svend Brandt, Vestergade 18, 6100 Haderslev
Helene Hellesøe Appel, Badstuegade 7, 6100 Haderslev

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.