Leserbrief

„Kontanthjælpsreformen raser og gør folk hjemløse“

Veröffentlicht Geändert
Auf Initiative von Svend Brandt arbeitet die Kommunalverwaltung an einer Naturstrategie.

In seinem Leserbrief warnt Svend Brandt von der Haderslebener Einheitsliste vor den Folgen der jüngsten Reform der Sozialhilfe. Er schildert, wie Kürzungen Menschen in der Kommune in Armut und Obdachlosigkeit treiben – und plädiert für eine Gesetzesänderung.

Den 1. juni trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Det hedder en reform, selvom det er en nedskæring og forsøg på at presse vores fattigste endnu mere. 500 personer i Haderslev kommune blev ramt, og de kunne mærke den lavere indtægt fra 1. August 2025. Det skrev jeg et læserbrev om netop d. 1.8. 2025. Mange forsøgte at forsvare „reformen”.

Udfordringen er, at folk på kontanthjælp i overvejende grad ikke er dovne, men syge. Og nu bliver de hjemløse, og/eller skal „låne” mad hos venner og bekendte. Sygdom kombineret fattigdom og hjemløshed er et dårligt grundlag for at blive rask og komme i job.

Jeg bliver ekstra gal, når beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger, at kommunerne kan bruge deres anvisningsret til boliger.
De billigste ledige boliger i Haderslev er til omkring 4.500 kroner + forbrug. Hvordan skal det hænge sammen, når kontanthjælpen for mange er 6.789 til 7.205 kroner om måneden før skat? Der skal også mad på bordet og transport til læge og andet.

De politisk aktive, der var efter mig, da jeg lavede mit læserbrev, bør nu gå til deres partier for at få ændret loven. Der var mange partier med i denne reform, fra LA til SF og eneste positive var, at medicintilskuddet blev forbedret.

I dag kan man via DR høre om store udfordringer i mange kommuner, med folk der bliver hjemløse og folk med 20 kroner om måneden til mad.

Få den lov lavet om nu!

Svend Brandt,
Spidskandidat for Enhedslisten til kommunalvalget,
Vestergade 18, Haderslev

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.