Leserbrief

„Haderslev mangler uddannelser – det koster os dyrt“

Veröffentlicht Geändert
Tor Herløv Reinert von der Konservativen Volkspartei

Der konservative Politiker Tor Herløv Reinert schlägt eine Bresche für den Bildungsstandort Hadersleben: Bislang müssten viele junge Leute die Kommune verlassen, um eine Ausbildung zu machen.

Dansk Industris analyse af kommunernes erhvervsvenlighed viser, at Haderslev placerer sig lavt, når det gælder uddannelse og arbejdskraft. Det er en udfordring, vi ikke kan ignorere, hvis vi vil sikre kommunens fremtid.

På den positive side klarer folkeskoleeleverne sig flot ved afgangsprøverne, hvilket viser, at fundamentet er stærkt, men senere i uddannelsesforløbet falder for mange unge fra, og virksomhederne har vanskeligt ved at finde kvalificerede medarbejdere.

Kombinationen af unge uden uddannelse og et erhvervsliv uden kvalificeret arbejdskraft er en alvorlig barriere for udvikling. Derfor er det nødvendigt at tiltrække flere ungdoms- og erhvervsuddannelser til Haderslev.

I dag må stort set alle unge forlade kommunen for at tage en erhvervsuddannelse. Risikoen er, at de ikke vender tilbage, og dermed mister vi både borgere, engagement og fremtidig arbejdskraft. Et bredere udbud af uddannelser inden for kommunegrænsen vil give de unge bedre muligheder tæt på hjemmet. Samtidig vil det styrke det lokale erhvervsliv, som i stigende grad efterspørger faglærte medarbejdere.

Virksomhederne har brug for dygtige hænder og hoveder – og de unge har brug for realistiske veje til uddannelse og job i deres nærområde. Uddannelse er ikke kun et personligt projekt for den enkelte unge, men er et fælles anliggende, som handler om arbejdspladser, bosætning og sammenhængskraft.

Tor Herløv Reinert,
Kandidat til kommunalvalget 2025
for Det Konservative Folkeparti i Haderslev Kommune,
Abkærparken 10, Over Jerstal

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.