Leserbrief

„PTX: En strømslugende trussel mod vores forsyningssikkerhed“

Veröffentlicht Geändert
Hans-Christian Gjerlevsen (DF)

Hans-Christian Gjerlevsen von der Dänischen Volkspartei – Kandidat für die Stadtratswahl in der Kommune Apenrade sowie für den Regionsrat – hat folgenden Leserbrief zum Wasserverbrauch von PtX-Anlagen verfasst.

Over 140.000 m³ rent drikkevand – svarende til hele Rødekros årlige forbrug – risikerer at ende i tankene på et enkelt fragtskib produceret i Kassø. Det kræver enorme mængder strøm at fremstille brint og e-metanol, og alene ét anlæg sluger strøm svarende til hele Aabenraa Kommunes forbrug – med op mod 70 % energitab som affaldsvarme.

Og hvad gør kommunen? Den ansætter en skattebetalt "strategisk udvikler", der skal hjælpe industrien med at komme af med deres affaldsvarme. En slags kommunal varmesælger – betalt af dig og mig.

Samtidig er vi vidne til, at Holland og Belgien varsler brownouts – altså planlagte strømafbrydelser – fordi grønne anlæg og datacentre presser elnettet. Skal vi virkelig løbe samme risiko i Aabenraa, fordi udenlandske milliardindustrier, som ikke engang betaler skat her, skal have uhindret adgang til vores strøm og drikkevand?

Det her er ikke bæredygtighed – det er blåøjet underkastelse. Og mens vores egne landmænd får nej til vand og varme, belønnes udenlandske investorer med særhjælp og gratis afsætning.

Jeg stiller op til byråd og regionsråd for Dansk Folkeparti, fordi nogen må sætte foden ned. Nok er nok. Den grønne omstilling må ikke blive en sort omgang for Aabenraa.

Hans-Christian Gjerlevsen, Spidskandidat for Dansk Folkeparti til KV25 og Regionsrådet