Leserbrief

„Ingen højhuse i vores villakvarter“

Veröffentlicht Geändert

Der Apenrader weist darauf hin, dass der Bau eines zwölf Meter hohen Hauses mit viel Bedacht – und Rücksicht auf die Umgebung – genehmigt werden solle.

Der er planer om at opføre en 12 meter høj boligblok tæt på den gamle politistation ved Haderslevvej i Aabenraa – midt i et villakvarter med lave enfamiliehuse. Mange beboere i området er bekymrede, og det er der god grund til.

Når man bor i et villakvarter, betaler man ikke kun for sit hus, men også for omgivelserne: lys, luft, udsigt og privatliv. En høj boligblok i et område med lave huse ændrer disse grundvilkår. Den vil påvirke lys og udsigt, skabe indkig i haver, øge trafik og forringe roen i området. Det kan også få betydning for huspriserne, når kvarterets karakter ændres.

Det her handler ikke om at være imod udvikling, men om at sikre, at udviklingen sker med omtanke. Villaområder har deres egen identitet og værdi, som bør respekteres i kommunens planlægning.

Jeg håber, byrådet vil lytte til de borgere, der har valgt området netop for dets ro og sammenhæng. Højhuse kan have deres plads – men ikke midt i et villakvarter, hvor de hverken passer ind eller hører hjemme.

Poul Berg,Vestertoft 50, Genner,6230 Rødekro

Die in diesem unaufgefordert eingesandten Beitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.