Leserbrief

„Grøn retorik erstatter ikke grøn handling“

Veröffentlicht Geändert
Thomas Andresen

Leserbrief von Thomas Andresen, Spitzenkandidat von Venstre für die Kommunalwahl 2025 in Apenrade, zum Thema regenerativer Energiegewinnung in der Kommune.

Det er fint, at Erik Uldall Hansen glæder sig over Energistyrelsens opgørelse, som viser, at Aabenraa Kommune er blandt de førende på solenergi pr. indbygger. Det er også korrekt, at Socialdemokratiet var med, da de besluttede projekter blev vedtaget. Men lad os være ærlige: Den ære bør først og fremmest tilfalde det forrige byråd, som traf beslutningerne.

Problemet opstår, når man bruger gamle resultater til at dække over nutidens stilstand. For sandheden er, at i denne byrådsperiode er der ikke er planlagt og opkoblet nye VE-anlæg. De projekter, som EUH omtaler med stolthed, stammer fra det forrige byråd. Det må gerne anerkendes – men det skal også erkendes, at vi siden ikke er rykket en meter.

I Venstre står vi fortsat bag de allerede besluttede projekter. Men vi mener også, det er skammeligt, at VE-udrulningen stort set er gået i stå. Hvis man beslutter VE-anlæg – og dermed usikkerhed hos naboer og lodsejere – så har man også en forpligtelse til at levere. Ellers må projekterne droppes. Alt andet skaber unødig uro.

I Venstre har vi anerkendt, at det kan være et nødvendigt onde at anvende god landbrugsjord til energiproduktion. I den geopolitiske situation er det nødvendigt, og vi ønsker at tage vores del af ansvaret for den grønne omstilling. Da vi satte et loft over, hvor mange hektar der skal anvendes til VE-anlæg, var det netop for at leve op til dette ansvar – som én af 98 kommuner i Danmark. Men hvis ikke projekterne bliver gennemført og der ikke produceres så meget som én eneste kWh, kan vi lige så godt fortsætte med at dyrke markerne – som projektområderne jo allerede gør i dag.

Grøn omstilling kræver mere end kampretorik. Det kræver lederskab, lokal opbakning og politisk vilje til at gøre tingene færdige.

Thomas Andresen, Aabenraa,
Byrådsmedlem for Venstre, Borgmesterkandidat KV25

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.