Leserbrief

„Borgerne vil ikke have et byggeri“

Veröffentlicht Geändert

In einem Leserbrief kritisiert der Apenrader Bürger P. C. Jørgensen Bürgermeister Jan Riber Jakobsen: Erst habe er öffentlich eingeräumt, dass die Zeit für ein Bauprojekt am Nørreport noch nicht reif sei – dann aber sei er vor parteipolitischen Rücksichten zurückgeschreckt. Seine klare Botschaft: Die Bürgerinnen und Bürger wollen kein neues Bauvorhaben an dieser zentralen Stelle der Stadt.

Vores sympatiske borgmester Jan Riber Jakobsen sad for nylig i studiet hos Radio Syd. Her havde han pludselig fået et klarsyn, da snakken faldt på Nørreports fremtid. Som man siger, så kan munden godt løbe over med, hvad hjertet er fuldt af, for som han så fornuftigt havde erkendt, så er tiden ikke inde til at bygge. Men!

Da han så kom ud fra studiet, kom han desværre i tanker om det underlige sammenrend af partier, fra både helt ude til højre og lige så langt ude til venstre, som for 4 år siden sikrede ham borgmesterkæden. Og hvad det har af betydning for de forskellige formands- og udvalgsposter. Og så blev hjertet igen slået fra.

Et byrådsarbejde betyder stillingtagen og beslutninger i forhold til utallige meget vigtige sager. Mange er måske endda umiddelbart vigtigere end Nørreport uden at have samme appeal i f.t. borgerne, som Nørreport tydeligvis har. Men!

De fleste beslutninger er strukturelle, – altså noget, der kan laves om eller justeres løbende. Det kan et ødelæggende byggeri i Nørreport ikke. Er der bygget, river man ikke ned og genskaber parken. Et byggeri er for altid – og for altid igen en barriere mod gågaden, handelen, bymidten og restaurationsbranchen. Og en for altid afslutning af større events, som placeringsmæssigt allerede har bevist en positiv synergi med Gågaden og byens restaurationsliv.

Jeg kan naturligvis ikke vide det, men mon ikke Jan Riber sad hos Radio Syd og mærkede efter – mærkede at borgmesterkæden med større sandsynlighed vil forblive „hans“, hvis han begyndte at lytte til folkestemningen mod et byggeri, som helt tydeligt kommer frem i reaktioner på læserbreve og Facebook-kommentarer. Jan Riber: - Dine vælgere – borgerne – vil ikke have et byggeri.

P. C. Jørgensen
H. P. Hanssens Gade 15-1.tv
6200 Aabenraa

Auf diesen Leserbrief hat SP-Kandidat Peter Asmussen geantwortet.

Die in diesem unaufgefordert eingesandten Beitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.