Leserbrief

„Ansvarlighed og samarbejde bag stærkt regnskab“

Veröffentlicht Geändert

Das parteilose Stadtratsmitglied lobt die umsichtige Arbeit des Apenrader Stadtrats, die zu einem guten finanziellen Ergebnis geführt habe. Das habe für die Bürgerinnen und Bürger Auswirkungen, wie er schreibt.

Aabenraa Kommunes regnskab for 2024 er nu gjort op – og det viser et stærkt resultat, som vi i byrådet har grund til at være stolte af. I en tid, hvor mange kommuner kæmper med økonomien, står vi i Aabenraa med balance, overblik og fremtidstro.

Det skyldes ikke mindst borgmester Jan Ribers fortjeneste der sammen med os i flertalsgruppen har vist vejen.

Vist en ansvarlig linje der også har banet vej til at oppositionen er gået med til ansvarligheden. Derfor også ros til dem.

Resultatet er ikke tilfældigt. Det skyldes ansvarlig økonomisk styring, klare prioriteringer og et tæt samarbejde mellem byråd, administration og kommunens mange dygtige medarbejdere. Vi har evnet at sikre en solid økonomi – uden at gå på kompromis med kernevelfærden.

Det betyder konkret tryghed for borgerne: for vores ældre, vores børn, virksomheder og foreningsliv der med mange uundværlige frivillige yder en enorm indsats. Når økonomien er i orden, skaber det ro og mulighed for at investere i det, der gør en forskel i hverdagen – og for at tænke langsigtet.

Vi kan glæde os over et regnskab, der giver os et stærkt fundament at bygge videre på. Men vigtigst af alt: Det viser, at ansvarlighed og samarbejde betaler sig.

Tak til alle, der har bidraget – sammen skaber vi en bæredygtig og attraktiv kommune.

Jan Køpke Christensen,
Løjt Storegade 19,
Aabenraa.

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.