Leserbrief

„Tak for indsparket – og for at minde os om, hvad vi har ansvar for at passe på“

Veröffentlicht Geändert
Einem der beiden Eckhäuser an der Kreuzung Callesensgade/Forstallé fehlt schon seit geraumer Zeit die „Pickelhaube“. Die markante Dachkonstruktion konnte inzwischen auf einem Anwesen in der Kommune Hadersleben (Haderslev) ausfindig gemacht werden.

In einem Kommentar reagieren die Stadtratsmitglieder Dorte Soll und Theis Kylling Hommeltoft auf einen Beitrag des ehemaligen Museumsdirektors Peter Dragsbo in „JydskeVestkysten“ (13. Juni). Sie machen deutlich, dass der Erhalt prägender Stadtarchitektur auch eine politische Aufgabe ist. Ihr Appell: Das Turmhaus an der Forstallé muss bewahrt werden.

Tak til forhenværende museumsdirektør Peter Dragsbo for at sætte ord på den byhistoriske værdi, som tårnhusene på Forstallé repræsenterer. Som folkevalgt – men ikke byhistorikere, arkitekter mm – sætter vi stor pris på, når eksperter bidrager med både viden og holdninger i den offentlige debat. Det gør os klogere og styrker demokratiet.

Efter at have læst debatindlægget er vi blot blevet yderligere bekræftet i, at vi i Aabenraa også politisk skal have offentlige og gennemsigtige holdninger. Og det skal vi gøre åbent – også i avisspalterne. Ingen – hverken private ejere eller andre – skal kunne fjerne markante byhistoriske elementer som disse, uden at de relevante myndigheder og politikere tager konkret stilling forinden.

I byrådet er der allerede holdninger til Peter Callesens hjørneejendomme – det har der været, siden tårnet på den ene bygning forsvandt. Vi har afventet den verserende retssag mellem Slots- og Kulturarvsstyrelsen og ejeren. Den sag, som skulle have været for retten i maj måned, men som nu er blevet udskudt.

Vores budskab skal være klart: Spiret, tårnet eller kuplen – hvad end vi kalder det – skal op igen. Det behøver vi ikke en dom i en retssag for at sige højt.

Derfor vil vi nu tage fat i borgmesteren og høre, hvad vi har mulighed for at gøre lokalpolitisk.

Dorte Ballhorn Soll
Byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Aabenraa Kommune
Formand for Plan- Teknik- og Landdistriktsudvalget
Agerglimt 18
6340 Kruså

Theis Kylling Hommeltoft
Byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Aabenraa Kommune
Nørreskovparken 3
6200 Aabenraa

Die beiden Stadtratsabgeordneten beziehen sich auf folgenden Aufsatz vom ehemaligen Museumsdirektor des Sonderburger Schlosses, dem gebürtigen Apenrader Peter Dragsbo (veröffentlicht am 13. Juni 2025 in der Printausgabe der Tageszeitung „JydskeVestkysten“:

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.

„Salt og peber“ – historien om tårnhusene på Forstallé

Med forbløffelse og sorg har jeg som gammel aabenraa'er fulgt, at det ene tårn på de to tårnhuse på Forstallé er væk. Jeg håber meget, at det snart kommer op igen. For ikke alene er de to kendte bygninger et markant stykke arkitektur i byen; kvarteret har også en spændende historie.

Da Aabenraa efter mange års tilbagegang igen begyndte at vokse i 1890'erne, var det først borgerskabets villaer, der begyndte af kravle ud langs „Nørre Chaussée“ (Haderslevvej) og Forstallé. Men i 1898 fik bygmester Peter Callesen, der ejede ejendommen Elisabethsminde ved Kolstrup og dermed jorden mellem Kolstrup og Forstallé, ambition om at bygge et rigtigt bykvarter med etagehuse.

Callesen startede med hjørnehuset til venstre, hvor han også selv fik kontor og forretning for byggematerialer, og fortsatte med det andet hjørne i 1901. Og visionen var, at alle huse ud mod Forstallé skulle have en flot udformning og med grønne forhaver. Arkitekturen i de to hjørnehuse blev præget af det, der var gængs i nordtysk murermesterstil: glaserede tegl, „berlinervinduer“ og stejle mansardtage mod gaden. Men i virkeligheden var Peter Callesen, der var meget dansksindet, inspireret af Frederiksborg Slot, der dengang for mange sønderjyder var et symbol på det gamle Danmark. Så både spirene og murværkets striber var inspireret af slottets renæssancestil.

Callesens idé var at anlægge et helt gadenet mellem Forstallé og Kolstrup med en gade, der forbandt de to udfaldsveje. Men samtidig lagde han åbenbart stor vægt på at opdele kvarteret i fint og mindre fint byggeri. Så da der var mere efterspørgsel efter almindelige 3-værelses lejligheder, blev de ikke lagt ud mod Forstallé, men i en række etagehuse med facade i gadelinjen ud til den nye gade (Callesensgade) i årene 1904-06. Men da der i byen på den tid blev snakket om behovet for boliger til arbejderklassen, gik Callesen nok ind i det, men ikke ved de eksisterende gader. Nej, han fik med stort besvær og velvilje fra byen anlagt én ny sidegade, Feldstrasse (Lavgade) til Forstallé langs kanten af fattighusets (sen. Bruhnshave) grund.

Her byggede Callesen i årene 1904-07 en række ret tarvelige lejekaserner i to etager med småbitte lejligheder. Det blev til tre stykker, og så syntes Callesen ikke, at der var penge nok i arbejderboliger. Resultatet blev, at Aabenraa by gik i gang med at bygge egne arbejderboliger ved Lavgade: Først fire små gavlhuse efter model fra tilsvarende arbejderboliger i Friedrichstadt, derefter en klynge af tre nu nedrevne lejekaserner på bagarealet, vistnok efter model fra Kiel.

Da Peter Callesen var død, fortsatte hans søn Ingvard med at bygge huse i det nye kvarter, dels flere fine huse ved Forstallé, dels etagehuse ved en ny gade mellem Callesensgade og Lavgade (Tværgade). Men det var først efter Genforeningen, at kvarteret blev videreudbygget: langs Callesensgade med villaer, og mellem Callesensgade, Tværgade og Lavgade et kompleks af kommunale arbejderboliger, tegnet af arkitekt Jep Fink.

Så alt i alt: En koncentreret fortælling om byarkitektoniske idealer og visioner og om sociale forskelle i årene omkring 1900.

Peter Dragsbo
forhenværende direktør for Sønderborg Slot
Gyden 2
5900 Rudkøbing