Leserbrief

„Ringridning – Sønderjyllands levende kulturarv“

Veröffentlicht Geändert
Jan Køpke Christensen

Der parteilose Apenrader Stadtratsabgeordnete Jan Køpke Christensen bricht in seinem Leserbrief eine Lanze für die Tradition des Ringreiterfestes.

Ringridning er meget mere end heste og lanser. Det er en traditionsrig folkefest, der samler generationer, styrker fællesskabet og bærer den sønderjyske kulturarv videre med stolthed og glæde.

Når ryttere rider gennem byens gader, fanerne vajer, og tonerne fra orkestret fylder luften, mærker man den særlige sønderjyske ånd. Det er i mødet mellem mennesker – unge og ældre, tilskuere og ryttere, lokale og gæster – at ringridning virkelig folder sig ud som noget helt unikt.

Det er imponerende, hvordan frivillige kræfter år efter år skaber rammerne for denne traditionsbårne folkefest. Det kræver engagement, lokalt samarbejde og kærlighed til det, vi kommer fra – og det fortjener stor respekt.

I en tid hvor meget bliver ensrettet og flygtigt, står ringridningen fast som et symbol på noget ægte og vedkommende. Det er levende historie i praksis – og en festlig påmindelse om, at rødder, sammenhold og lokal kultur stadig har en stærk plads i vores hverdag.

Tak til alle jer, der holder traditionen i hævd. Sønderjylland ville være fattigere uden.

Jan Køpke Christensen
Medlem af Aabenraa Byråd (løsgænger)
fhv. Folketingsmedlem
Løjt Storegade19
Løjt Kirkeby
6200Aabenraa

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.