Leserbrief

„Fornuft og følelser – Forslag til den siddende kommunalbestyrelse“

Veröffentlicht Geändert

Rikke Weng-Ludvigsen (SF) fordert klare Regeln für die künftig vorgesehenen beratenden Bürgerabstimmungen in der Kommune Tondern. In ihrem Leserbrief stellt sie die Frage, ob politische Entscheidungen auf Wissen oder Emotionen beruhen – und schlägt vor, Abstimmungen nur dann als aussagekräftig zu werten, wenn mindestens 70 Prozent der Wahlberechtigten teilnehmen.

SF stemte i sin tid nej til vejledende afstemninger om VE. 

Jeg vil gerne spørge de siddende byrødder, om de kunne forestille sig at udarbejde en vejledning for de vejledende afstemninger, når nu de er en realitet.

Som udenforstående kan man få en fornemmelse af, at nogle politiske partier stemmer, som vinden blæser. Jeg siger ikke, at det er tilfældet, men set udefra virker det besynderligt, når Løgumkloster-projektet bliver godkendt med en valgdeltagelse på 21,1 procent, mens Tyvse falder med 47,4 procent Lovrup falder med 52,4 procent, og Ballum Hede går igennem kommunalbestyrelsen med 39,3 procent (jf. JydskeVestkysten, 26. august 2025).

Hvis vi ønsker forståelse for beslutninger og tydelighed i Tønder Kommune, ville en fælles ramme – en vejledning til de vejledende afstemninger – være oplagt.

Men vi bør også spørge: Hvad stemmer vi egentlig på baggrund af? Er det følelser,  og lokal tilknytning, der styrer, eller forventes det, at borgerne sætter sig ind i tekniske lovtekster, miljøkrav og energipolitiske detaljer for at kunne svare ”fornuftigt”? Hvis det sidste er tilfældet, bliver afstemningerne hurtigt et demokratisk paradoks – vi beder borgerne tage stilling til komplekse spørgsmål, som kræver en stor faglig indsigt.

Jeg foreslår, at man kun træffer en demokratisk beslutning om ja eller nej, hvis stemmeprocenten ligger omkring 70 procent. Først da får vi et retvisende billede, der er nærmer sig, og værdiger sig et repræsentativt demokrati. 

Nogle vil måske indvende, at så høj en stemmeprocent sjældent nås – men  kommunalvalget er ikke vejledende, og 69,8 procent af borgerne stemte faktisk ved det seneste KV i Tønder.

Rikke Weng-Ludvigsen
kandidat for SF til KV 2025
næstforperson i SF Tønder
Gørrismarkvej 7 st
6270 Tønder

Die in diesem unaufgefordert eingesandten Beitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.