Mindeord om vagtmester ved Museerne i Tønder, Manfred Petersen

Min tidligere gode kollega og ven, Manfred Petersen, er død efter lang tids meget alvorlig sygdom, 78 år gammel. Manfred var blevet ansat som vagtmester på museerne i Tønder kort tid inden jeg blev ansat som leder af Tønder Museum i 1989, og vi var kolleger i mere end 20 år, indtil Manfred valgte at gå på pension, da han var i midten af tresserne. Manfred og jeg arbejdede tæt sammen. Han var en meget usædvanlig personlighed, meget kreativ og vidende, men har var også en kompliceret personlighed til dels på grund af sin families meget tyske holdninger og sin fars nazistiske sympatier under og efter 2. verdenskrig.

Fadderen, Hans Petersen, der var malermester i Tønder, var en ekstrem hård mand og korporlig afstraffelse hørte til dagligdagen.

Der var fire børn i familien, af hvilke Manfred var den ældste. Trods sin barske opvækst var der noget blidt og forsonende over hele hans væsen. Og når han havde accepteret en, ville han „gå gennem ild og vand” for at opfylde ens ønsker. Han var en meget skattet kollega og arbejdskammerat. Men han oplevede store sorger i sit personlige liv. Han blev gift med Jytte, der bragte en datter fra et tidligere forhold med ind i ægteskabet. Og sammen fik de sønnen Michael, en mild og sød, men lidt veg søn. Michaels liv gik skævt og han døde som misbruger, da han var midt i 20érne. Kort efter døde også Jytte efter lang tids sygdom.

Manfred blev hårdt ramt, men han rejste sig atter og gennem mange år arbejdede han blandt mange andre projekter med etableringen af et museum for den tidligere zeppelinbase i udkanten af Tønder, et projekt, der fortsætter, men som skylder Manfred sin eksistens.

For nogle år siden blev Manfred ramt af en alvorlig knoglemarvskræft, en sygdom, som han kæmpede imod med mod og stor styrke, men da han i sommeren 2025 i tilgift blev ramt ad en frygtede sygdom ALS, gav han op og han græd, når jeg besøgte ham på plejehjemmet i Højer. „Å blywer kvaaal“.

 Natten til i går gik hans hjerte i stå, et spændende, men svært liv var forbi, og hans tidligere kolleger og venner sidder tilbage med et stort savn. Tak for dit liv, kære Manfred,

Året være Manfred Petersens minde.

Inger Lauridsen, Tønder