Leserbrief

„Fjernvarme gennem kabler“

Veröffentlicht Geändert

Der Energieminister behauptet, es gebe keine leicht umsetzbaren Möglichkeiten mehr, um die Energiewende voranzutreiben. Diese Schlagzeile hätte vermieden werden können, meint Leser Paul W. Dall in seinem Leserbrief. Er erklärt darin die Lösung, um grüne Energie günstig und einfach zu produzieren.

Energiministeren påstår at der er ingen lavt hængende frugter tilbage til fremme af energiomstillingen. Denne overskrift kunne have været undgået dersom han havde læst mine E-mails, i stedet for at parkere dem ulæst i et arkiv til gode ideer, som ministeriet underholder.

Kære klimaminister og energiminister Lars Aagaard, her følger den bedste opskrift og det drejer sig om „Fjernvarme gennem kabler.“ Dette budskab udsendes gennem dagspressen. 10.000 styk 150 meter høje vindmøller med 5 MW årlig produktion og måske 20.000 styk Del – Laugssolcelleparker organisatorisk opdelte i over 10 hektar store og op til 14 til 15 hektar store solcelleparker på 5 til 6 meter høje stativer. På landbrugsjorden underneden dyrkes planteavl med et gennemsnits udbytte på 70% i forhold til avlen på fri mark.

Ovenover placeres solceller med 70% udbytte i strøm i forhold til de indtil nu kendte lave stativer direkte på jorden. På dårligere kvalitet af jorden, samt naturområder sættes solcellerne på 5 til 6 meter høje stativer, fordi lysgennemgangen er forøget, og derfor kun 70% avl af strøm. På denne måde kan naturområder bruges til strømproduktion, nøjagtig på steder hvor også mindre naturområder er beliggende, og strømproduktion sælges af de nuværende ejere eller deres arvinger. Ingen yderligere jordfordelings omkostninger til Trekant Etablering, og strømproduktion straks når byggetilladelsen foreligger, i små anlæg, og uden ekstra udbygning af ledningsnettet, men i stedet køb af batterier, fordi strømmen bruges lokalt. På de ringere dele af landbrugsjorden kan der nedenunder solcellerne dyrkes planter til pyrolyse til fremstilling af flybenzin. Der fortrænges langt mere CO2 udslip ved selv at fremstille flybenzin, end ved at plante skov. Skove der ikke drives forstmæssigt korrekt giver overhovedet ingen nedsættelse af CO2 udslip, for hele den bundne CO2 frigives hele døgnet fra en rådnende biomasse. Man slipper ikke om ved en „billigere løsning“ som etablering af skov, for naturen belønner ingen ladhed og dovenskab, men kræver sin ret ved et højere totalt CO2 udslip.

Disse 2 former for strømproduktion med Laugsvindmøller på maksimalt 150 meters højde, af hensyn til naboerne og Del- Laugssolcelleparker skal forgå 100% i privat eje af husstandene, på andelsvilkår med hensyn til drift og administration. Husstandene består oftest af 2 voksne, og fordi teknikken 1 gang for alle er fastlagt, sker der ingen kappestrid om vindmøllehøjden på land og kystnært. Alle fordele og gevinster forbliver hos ejerne som også er forbrugerne, det vil sige hele befolkningen. De fordele der hele tiden jagtes af energikoncernerne ved at bygge højere vindmøller har meget lille betydning når alt materiellet ejes af privatfolk, for det drejer sig kun om 25 andele pr. voksen person, altså 50 andele i en husstand, men denne fordeling som privateje er derfor alt afgørende for det økonomiske resultat. Det system der praktiseres for tiden med lave stativer på jorden giver overhovedet ingen mulighed for biodiversitet.

Det er et bedrag med lukkede øjne fra myndighedernes side. Heldigvis har vi andre øjnene åbne. Den andel af Laugsvindmøller og Del- Laugssolcelleparker der tilbydes solgt til private rejses af opstillerne i forbindelse med byggeriet og sælges til kostpris. I Tønder Kommune er andelen fastsat til 40%, og andre steder til 50%. En investering på 375 til 400.000,- kroner. Bare rolig, det hele er gratis, for når en borger bor i et EU land og har en bankkonto i et EU land, er denne borger berettiget til at handle værdipapirer i hele EU, samt USA og resten af Verdens værdipapirbørser. Det betyder at kapitalen kan indtjenes i løbet af 1 til 2 år på en værdipapirbørs, og ved køb af Optioner, og kun optioner, som bliver til kursgevinster. 1 til 2 år er den tid det tager at få byggetilladelse til Laugsvindmøller og Del- Laugssolcelleparker.

Hele konceptet eller teknikken i „Fjernvarme gennem kabler“ består af El-varmepumpe i centralvarmen, køb af 50 andele pr. husstand med 2 voksne, og et solcelleanlæg med batteri på eget hustag der producerer 4.000 Kwh. pr sæson. I forhold til tidligere beregninger hvor udgiften til energi udgjorde 13.380,- kr fast pr. år til varme, lys og el- til husholdning er det nu næsten nul, eller dersom spotprisen på el- er over 35 øre i gennemsnit pr. år er der en årlig fortjeneste på nogle hundrede kroner og et el- forbrug i en husstand der er næsten gratis inklusive førstegangs installation, bare fordi vi er medlem af EU.

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.