Leserbrief

„Det handler om politisk retning – ikke personfnidder“

Veröffentlicht Geändert

Baltser Andersen reagiert auf einen Leserbrief im Kontext der Auflösung der Einheitsliste in der Kommune Tondern.

Carl Christian Rasmussen leverer 31. januar et voldsomt personangreb foranlediget af, at Enhedslisten Tønder efter det ekstraordinære Årsmøde i Enhedslistens landsorganisation valgte at opløse partiafdelingen her. Det er besynderligt, at Rasmussen siger, at han har genindmeldt sig i Enhedslisten. For hvornår har han overhovedet været medlem? I årene 1993-2010, hvor jeg sammen med blandt andet Egon Laugesen, Jens Hausner og Jan Nørby virkede for Enhedslisten Tønder, var han ikke medlem, og jeg har heller ikke set ham på medlemslisten siden 2021, hvor jeg kom tilbage hertil efter 11 år på Sjælland.

Det er de politiske venstrefløjspartier, der har flyttet sig mod højre og ind mod midten, og et politisk parti kan aldrig være et mål i sig selv, kun et redskab i kampen for en socialistisk samfundsudvikling. Så nej, jeg er alt andet end en vindbøjtel! Jeg har konsekvent virket for modstand mod EU’s formynderi, våbenoprustningen og USA’s imperialisme og NATO samt skabt en fredsbevægelse i Grønland. Og jeg har altid fastholdt ideen om en selvforvaltende socialistisk rådsrepublik, mens andre har givet køb hele vejen rundt. I øvrigt skylder Rasmussen at forklare, hvad han mener med historieforfalskning, hvilket er en grov og helt uvederhæftig påstand.

Baltser Andersen,
lærer og forfatter
Aabenraavej 31
6240 Løgumkloster

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.