Leserbrief

„Frivillighed kræver mere end god vilje“

Veröffentlicht Geändert
Kjeld Thrane

Nur einen Aufruf zu starten, sich ehrenamtlich zu engagieren, lange nicht, schreibt Kommunalpolitiker Kjeld Thrane in seinem Leserbrief.

Frivillighed er hjertet i mange af de arrangementer, vi holder allermest af – fra lokale byfester til events som for eksempel: Forår på Havnen, SES Festival, Hertug Hans Festival, Æ’ Pins’ i Gram, Vojens Høtte, Haderslev Cup og snart Kløften Festival. Uden de mange frivillige ville disse begivenheder ikke kunne lade sig gøre.

Men lad os slå fast: Frivillighed er ikke gratis. Det kræver både organisering og planlægning for at lykkes. At engagere mennesker kræver mere end bare et opråb. Det kræver koordinering, klare opgaver – og vigtigst af alt: motivation.

De frivillige skal føle sig set og værdsat. Det kan være i form af anerkendelse, fællesskab og små symboler på deres indsats – som en t-shirt, et måltid, eller bare det at blive nævnt med respekt og tak.

Vi skylder de frivillige stor respekt. De giver deres tid og energi, ofte uden at forvente noget igen. Men netop derfor skal vi som samfund også gøre os umage for at støtte dem – ikke kun med ord, men også med forståelse for at frivillighed ikke er gratis!.

Frivillighed er en kæmpe ressource, men den vokser kun, hvis vi passer på den.

Tak til alle jer, der stiller op – I gør en forskel!

Kjeld Thrane, Borgmesterkandidat det Konservative Folkeparti, Grønningen 1C, Haderslev

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.