„Åbent brev: Svar til Laura“

Kære Laura

Først og fremmest tak for dit debatindlæg. Det kræver mod at deltage i den offentlige debat – og det har du vist! Du sætter fokus på et af de vigtigste emner i vores skolesystem: Trivsel.

Vi i Socialdemokratiet deler din bekymring for, om trivselsmålinger giver et fuldstændigt billede af virkeligheden. Netop derfor har vi gennem hele perioden haft et kritisk fokus på, hvordan vi bruger disse målinger. Vi ved, at tal kan tolkes på mange måder, og at de ikke altid fortæller hele sandheden. Derfor har vi også arbejdet for, at tryghed bliver en del af forvaltningens evaluering – fordi vi ved, at tryghed er fundamentet for både læring og trivsel.

Vi er meget bevidste om, at der er skoler i Aabenraa, hvor for mange elever kæmper med mistrivsel. Heldigvis viser målingerne også, at langt de fleste har det godt – men vi skal tage hånd om dem, der ikke har det. Derfor har vi Børne- og Uddannelsesudvalget enstemmigt besluttet, at vi skal flytte fokus væk fra diagnoser og segregering og i stedet styrke alle elevers muligheder for at deltage i fællesskabet. Det kræver mere faglig kompetenceudvikling blandt lærere, bedre rammer og flere ressourcer.

Vi hæfter os især ved dit ønske om mere synlighed og samtale om trivsel. Her er vi helt enige. Derfor er det også vigtigt, at eleverne – blandt andet via det Fælles elevråd i „Sammen om skolen“ – er med til at udvikle løsninger. Vi politikere kan sætte retningen, men vi kan ikke løse udfordringerne alene. Det skal vi gøre sammen – elever, lærere, forældre og politikere.

Endnu engang tak for dit indlæg. Du er med til at gøre en forskel!

På vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe, Theis Kylling Hommeltoft
Medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, folketingskandidat for S
Nørreskovparken 3c, 6200 Aabenraa

Laura Lund schrieb (veröffentlicht am 7. März auf „jv.dk“):

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.

Elevernes trivsel skal sættes øverst frem for undervisning

Trivselsmålingerne viser, at langt de fleste har en høj trivsel. Det mener jeg ikke er sandt. Da der er meget mistillid til trivselsmålingerne, og de i virkeligheden bare er et forskønnet billede af sandheden. Mange af disse elever, der tager de test, er usikre på, om lærerne eller skolelederen kan se svarene. Selvom det gøres tydeligt, at de ikke kan se de enkelte elevers svar.

Målingerne udbreder sig ikke nok. De fleste spørgsmål er skolerelateret, men det har ligeså meget med mental trivsel at gøre.

Mental trivsel er noget alle unge går i gennem i enten en kort periode eller længere. Vi har de her billeder, vi alle sammen skal leve op til for at være „gode nok“. Det ødelægger ens syn på en selv, og man tror, at alle kigger dårligt på en. Men sandheden er, at de kan gå og bøvle med præcis det samme.

De unge udtrykker det forskelligt. Nogen gør andre ondt, fordi de selv har det dårligt, andre går med det selv og siger ikke det til nogen, og så er der nogen som driller dem, fordi de udtrykker, hvordan de har det.

Det er derfor også vigtigt at behandle hinanden ordentligt og få et godt fællesskab uden mobning og drillerier.

Det er forkert at se ned på dem, der siger, hvordan de har det. For det kræver enormt meget af os unge at kunne udtrykke sig og sige, hvordan vi har det. Nogen har brug for mere støtte end andre, der skal være plads til alle også dem der går med det selv, for de kæmper også en kamp, ingen ved om.

Jeg mener, at lærere og skoler tit ser gennem fingre med de små drillerier og i virkeligheden kan det faktisk gøre ondt indeni. Måske bøvler de i forvejen, måske de bøvler derhjemme, måske bøvler de med deres mentale helbred, måske bøvler de med deres fortid - hvem ved.

Derfor skal alvoren i elevers trivsel tages seriøst, da det er et problem i dagligdagen. Flere undersøgelser viser, at skoleelever har det dårligere med sig selv. Vi unge er alle under udvikling, og der sker mange ting i hovederne på os, der er mange følelser, overarbejde og stress.

Disse undersøgelser viser, at det i gennemsnit er hver sjette pige og hver ottende dreng i udskolingen, som mistrives. Af hvad jeg oplever, er der mange flere end det, undersøgelserne viser.

Hvad kan man så gøre ved det?

Gør det mere synligt. Snak i klassen om, hvad man kan gøre, hvis ens klassekammerater ikke har det godt, og hvad for nogen ting unge går og døjer med.

Skolepsykologer ud på skolerne kunne også være en mulighed, da nogen har det bedre med at snakke med folk, de ikke skal se hver dag.

Skolerne og lærerne skal holde mere øje med elevernes trivsel og evt. lige trække dem til side og spørge om, de er okay.

Elevernes trivsel skal sættes øverst frem for undervisning, da lærere der stresser de unge, mere end hvad de er i forvejen.

Mange voksne siger til de unge og deres børn „så skulle du prøve at være barn den gang jeg var lille“ men det kan godt være, at de blev slået eller fik straf, men det er straf nok, at vores hoveder, følelser og det enorme pres på unge nu til dags, lærere der hele tiden stresser, os med eksamener. Voksne der forventer mere af os, end hvad vi kan overskue.

Jeg vil gerne høre jeres mening om det med trivsel, da det er et at de sværere emner og der ofte er mange forskellige holdninger.

Laura Lund
elev på Hjordkær Skole og medlem af lokalbestyrelsen i DSE (danske skoleelever)
Kirkegade 61
Hjordkær, 6230 Rødekro

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.