Leserbrief

„En værdig ældrepleje efterlyses!“

Veröffentlicht Geändert
Hanne Pedersen von der Sozialistischen Volkspartei (SF) in Hadersleben

Hanne Pedersen, Mitglied des Kommunalparlamentes für die Sozialistische Volkspartei in Hadersleben, fordert, dass die ältere Generation einen Anspruch auf eine würdige Pflege hat und mahnt, dass dafür genügend qualifiziertes Personal, flexible Strukturen und ausreichend Pflegeplätze notwendig sind.

Høj livskvalitet, respekt for de ældres selvbestemmelse og vished om at man modtager den rette hjælp og støtte i en tryg og meningsfuld hverdag, er desværre ikke det, alle vores ældre oplever, når de får behov for hjælp og støtte.

SF vil kæmpe for at alle kan regne med, at Haderslev Kommune står klar, når man bliver gammel og har brug for omsorg og pleje.

Et hjemmebesøg hos en ældre kvinde og hendes voksne søn efterlod mig desværre med fornyet indsigt i, der fortsat er et stort behov for kampen om en værdig ældrepleje. Den pårørende fortalte, at han oplever en stor mangel på koordinering og opfølgning på aftaler. Der opstår simpelthen for mange misforståelser. Han oplever at der drives rovdrift på de pårørendes ressourcer, så udbrændthed står for døren.

Det hele løser sig ikke med tværfaglige teams. Der skal langt mere til. Vi skal investere i uddannet personale og i tilstrækkelig med plejehjemspladser. Ældreplejen skal baseres på høj faglighed, nærvær, hensyn til den ældres behov og tid til omsorg.

Vi har et system, der er ufleksibelt og langsommeligt, med alt for få ressourcer, hvor fejl og misforståelser skaber utrygge situationer. Der er i høj grad brug for at vi investerer i faglighed i vores ældrepleje.
Hjemmeplejen skal være en god arbejdsplads, med nok kolleger hvor vi ser minimal medarbejderudskiftning, og vikaropgaver udføres af vores faste, kompetente personale.

SF går forrest i kampen for at sikre en værdig alderdom.

Hanne Pedersen, kommunalbestyrelsesmedlem for SF,
Lindevej 13,
6100 Haderslev

Die in diesem Leserbeitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.