„By og land i fællesskab“

Hvis vi forsigtigt forsøger at se gennem sprækken til nytår og kigger ind i byrådssalen til de 31 medlemmer, der fra 1. januar 2026 overtager styret i Aabenraa Kommune, så er det tilladt at trække lidt på smilebåndet. Med al respekt. Hvis de forenede kræfter holder i de kommende fire år, kan fremskridt forme hele kommunen.

Samtidig kan Aabenraa som købstad med landsdelens eneste erhvervshavn vende tilbage i rollen som en aktiv medspiller i Sønderjylland. Og ikke stå uden for kategori i skyggen af Sønderborg.

På fire udvalgte punkter kan det politiske udgangspunkt vise sig styrket med den nye bestyrelse for kommunen, selv om de fleste en gengangere:

1. Jan Riber Jakobsen har fået fire års erfaring som borgmester, når han nu går ind i sin anden periode, og han er blevet genvalgt med et forstærket konservativt hold som rygstød.
2. Med Thomas Andresen i spidsen er Venstre tilbage dér, hvor beslutningerne træffes, og dermed står byrådet samlet set bedre end for fire år siden – nu med Andresen som formand for et nyt og vigtigt Plan- og Boligudvalg.
3. Valget af repræsentanter fra Liberal Alliance, Teis Hedemand, og fra Radikale Venstre, Simon Bødker Egholm, kan give byrådet „nyt blod på tanden“ og i mindre grad hænge fast i gamle modsætninger.
4. Med fremgang til SF og med gode karakterer til Aabenraa Kommunes ældrepleje står Michael Christensen styrket som modvægt til Socialdemokratiets tilbagegang.

Der er tre ubekendte:

1.  Hvordan vil Theis Kylling Hommeltoft forvalte sin ledende rolle for den socialdemokratiske gruppe som afløser for Erik Uldall Hansen?
2. Folketingsvalget senest 31. oktober 2026 kan få indflydelse på byrådet i Aabenraa med både Venstres Thomas Andresen og Socialdemokratiets Theis Kylling Hommeltoft som kandidater.
3. Og hvilken indflydelse vil „jernmark-modstanderne“ Dansk Folkeparti med fire og Danmarksdemokraterne med to mandater få på vedvarende energi-projekter?

Især én klassisk modsætning kan på forhånd helt fjernes fra den lokalpolitiske dagsordenen: By contra land. Det er simpelt hen en falsk modsætning, og ingen vinder ved at være mod hinanden. Det er destruktivt. De 31 medlemmer af byrådet har – uanset hvor de kommer fra – et ansvar for hele kommunen. Og ikke blot for en købstad. Eller for den sags skyld kun for området langs med motorvejen.

Slesvigsk Partis to gengangere, Kurt Asmussen og Erwin Andresen, kan være afgørende garanter for, at både Ravsted i vest og Løjt i øst blinker på den politiske lystavle.

Faktisk er land afhængig af en stærk by. Af en købstad i fremdrift. Det er Aabenraa, der som kommunens hovedstad skal virke som det vigtigste lokomotiv for området som helhed. 

Franciska Clausen-aftalen

Her og nu har købstaden Aabenraa brug for en arkitektonisk helhedsplan, der tager hensyn til, at byen er uadskillelig fra en erhvervshavn og fortsat vil være det og er forbundet med fjord, skov og bakker. Et spørgsmålstegn skal måske lige tjekkes: Er det realistisk er nedbremse trafikken på H. P. Hanssens Gade uden at tabe kunder i en udfordret gågade? Ud fra svarene kan der træffes en endelig afgørelse om Nørreport, som på ingen måde bør bestemmes af læserbrevsskribenter, der tager patent på at have et flertal bag sig.

Et nyt byråd får muligheden for at tage helt anderledes fat på Kilen end hidtil. Risikoen for høje vandstande er i dag kendt og kan imødegås. Både nuværende og nye medlemmer af byrådet kan så også meget passende læse op på den aftale, som Aabenraa Kommune for længst har indgået med Franciska Clausen-familien, og som har til formål at sikre en udstilling af de fleste af den berømte kunstners værker i hendes hjemby.

Så få nu det museum på plads. Et museum, der også skal have plads til en fortælling om Aabenraas måske stolteste periode som skibsbygger til verdenshavene. Derfor er en Kilen-placering med en kopi af én af fortidens storsejlende stoltheder liggende til kaj lige foran museet den rigtige.

PS: Lad nu kunsthåndværkeren Hanne Vedel selv bestemme, hvornår hun lukker Spindegården. Stop flyttebiler og bulldozerne! 

Byrådet gør nok klogt i at holde et vågent øje med ungdomsuddannelsernes udvikling – for at undgå afvikling. Det er ret så åbenlyst, at Sønderborg ikke har opgivet at hente sygeplejerskeuddannelsen tilbage til Als. Et fænomen som Jørgen Mads Clausen har i et foredrag i Flensborg sagt det helt åbenlyst. Så pas på, Aabenraa.

Og så er der „Hvalen“. Bliver den nu genoplivet? I første omgang kommer den under alle omstændigheder til at vente på, at byrådet beslutter sig for „et Aabenraa-design“ – både når det gælder stil og højde. Et nyt projekt på stedet, der engang var et lavt Hotel Hvide Hus, og som i dag blot har fået en anden farve, vil dog være endnu mere afhængig af et nødvendigt stilskifte i en bygherrers politiske indblanding.

By og land

Selvfølgelig er det sådan, at Aabenraa Kommune skal udnytte den synergieffekt, som er muligt i områder tæt på begge sider af den sønderjyske motorvej i Rødekro-Aabenraa, Kliplev og Bov-Padborg. Men der er altså også muligheder i de mere vestligt liggende områder i kommunen. For købstaden har brug for hele kommunen i en positiv udvikling.

Altså ikke mod hinanden, men for hinanden. Fra by contra land til by sammen med land.

Land skal ikke være misundelig på Aabenraa, der bl.a. får brug for rigtig mange millioner til en ny svømmehal. Men byen skal omvendt ikke finansiere hallen med besparelser på svømmehaller i andre, mindre bysamfund.

Fællesskabet gælder især på det mest afgørende område: Bosætningen. Eller rettere, manglen på samme. Der savnes i den grad en politisk strategi for de mange mindre samfund i landsbyer, hvor forfaldne bygninger trækker værdien ned. Der skal være en politik for, hvad der skal rives ned, og hvad der kan reddes, og hvordan kan tomme pladser få ny værdi for eksempelvis biodiversiteten – uden at ligne et vildnis.

Kom så samtidig med en vandfast vurdering af boligbehovet i købstaden, der kan danne grundlag for en langtidsholdbar strategi og være baggrund for den rigtige fremtidsvision. 

En ny boligpolitik

Flere større lokalsamfund – som bl.a. Tinglev – er udfordret af nye ejerskaber til huse på hovedstrøg, hvor lejeindtægterne er vigtigere end bygningsvedligeholdelse. På samme hovedstrækning, der er en vigtig forbindelseslinje mellem Tønder og Aabenraa, har Staten også med to usle rundkørsler og en manglende vedligeholdt og nu direkte trafikfarlig viadukt vist en foragt for et lokalsamfund.

Som tidligere centerby og som en stationsby under omstilling er Tinglev særligt udfordret. Bosætningen i Tinglev har i de seneste årtier udviklet sig i retning, hvor byen mister kræfter. Derfor bliver den boligpolitik, det nye byråd vælger for Tinglev, meget afgørende for byen.

I Aabenraa Kommune er der under alle omstændigheder brug for flere boliger til unge – især i uddannelsesbyen Aabenraa – og for flere boliger til seniorer. Det er er et behov i hele kommunen. I Tinglev kan det vise sig, at Den Gamle Realskole og det store friareal nord for den nuværende børnehave kan blive fremtidens seniorboliger, når børnene rykker tre hundrede meter mod vest til en ny institution.

Fra at have været et historisk samlingspunkt i grænselandet, er Tinglev i dag en by uden kro, uden hotel og uden et forsamlingshus. Skal det ikke være anderledes?

„Ruinbyen“ har i mange år været forbundet med tingleverne, og sådan skal det fortsat være. Det, der i dag er et uddannelsescenter for det danske beredskab, står foran en dynamisk udvikling. Her gælder det altså om at være vakse - de frivillige i Tinglev i samspil med det politiske råd og udvalg og den kommunale forvaltning.

Med udgangspunkt i „Ruinbyen“

Her er et nøglepunkt for det nye byråd: For at kommune og frivillige skal komme til at gå bedre i takt, skal byråd og forvaltning op i tempo. Alt for mange planer placeres i analyser, hvor konsulenter har en interesse i, at ting tager tid, mens de frivillige mister pusten. Hvorfor skal det tage halve til hele år at beslutte sig for, i hvilket udvalg og i hvilken forvaltningsgren, et projekt ligger?

Derfor bliver det interessant at følge, om det nye – og stærkere – byråd kan skabe tidsplaner for politiske beslutninger ud fra hurtige forvaltnings-input, der går fra år til kvartal i sin tidsregning.

Selv om Tinglev ikke ligger lige op ad motorvejen, så er det fortsat en stationsby, og fra 2027 vil det være muligt at stige på et tog i Tinglev og stå af i Hamborg. Med under 10 kilometer til tre motorvejstilkørsler mod nord, øst og syd, kan Tinglevs geografiske placering udnyttes bedre.

Det nuværende byråd har netop besluttet, at en ny børneinstitution i Tinglev placeres bag svømmehallen – og dermed i et fællesskab med skole og hele fritidsområdet. Tennis- og petanquebanerne bevares som nærmeste nabo, men til gengæld snupper den ny institution lidt af det stykke fodboldbane, som er det mest brugte.

Den tidligere opvisningsbane omdannet til en kunststofbane og en bedre vedligeholdelse af det øvrige græsareal kan dispensere for det tabte.

Så ligger adressen fast

Med beslutningen har det gamle byråd således udelukket en placering af det moderne forsamlingshus mellem svømmehal og Tinglevhallerne, som er ét af forslag fra Tinglev Kultur- og Aktivitetshus. Det betyder, at nu bliver det lettere for det nye byråd at pege på en anden mulig adresse.

Hvis fælleshuset skal komme de mange kursister på Beredskabsstyrelsen til gode – og det vil være en rigtig god idé – så ligner det, at huset kommer til at ligge dér, hvor Hansens Gæstgivergård lå. Med to biblioteker og en kultursal, med møde- og selskabslokaler og med et cafemiljø. Plus overnatningsmuligheder. Det behøver byrådsmedlemmerne ikke en analyse til to millioner kroner for at kunne beslutte. 

Uenighed og manglende samarbejde har til tider fyldt for meget i Aabenraa Kommune. Dem, der er imod, har haft for gode kort på hånden. Især i købstaden. Giv samarbejdet en ny mulighed. I by og på land.

Poul-Erik Thomsen 
Bygmarken 4
6360 Tinglev

Die in diesem unaufgefordert eingesandten Beitrag vorgebrachten Inhalte wurden nicht von der Redaktion auf ihre Richtigkeit überprüft. Sie spiegeln die Meinung der Autorin oder des Autors wider und repräsentieren nicht die Haltung des „Nordschleswigers“.