Fodbold

Brian Riemer var rolig inden skæbnekamp trods flere nye spillere

Den danske landstræner Brian Riemers mandskab klarede skæbnekampen mod Nordmakedonien, som de rødhvide vandt 4-0.

Spillertruppens mentalitet gjorde, at Brian Riemer kunne sænke skuldrene en smule inden knald eller fald-kamp.

Veröffentlicht Geändert

Klicke auf das lila AI-Symbol hier in der Box

    ... und dann auf generate article summary, um hier eine Zusammenfassung des Textes einzufügen. Prüfe das Ergebnis!

Selv om det danske landshold måtte undvære flere stamspillere på grund af skader til torsdagens store eksamen mod Nordmakedonien, var landstræner Brian Riemer rolig op til kampen.

Det fortæller han på pressemødet kort efter sejren på 4-0 i jagten på en billet til sommerens VM-slutrunde.

- Den drøm, som spillerne har sammen, og det, de vil sammen, og så meget de vil det sammen, er noget, der gør en træner rolig, fordi man fornemmer, at det kommer indefra, siger Brian Riemer, der gav debut til fire spillere i torsdagens kamp.

Særligt bagkæden var hårdt ramt af afbud, mens Mads Hermansen fik sin ilddåb i målet, fordi Kasper Schmeichel er skadet i op til et år. Ifølge Riemer skal "dagens fidusbamse derfor gå til forsvaret".

- Det gør rigtig meget for præstationen i den offensive afdeling, at de har den ro bagfra. At få sat sådan et hold sammen forsvarsmæssigt, og at de så går ud og præsterer, som de gør, det må jeg sige, at jeg er meget imponeret over, siger Riemer.

- Man fornemmer, at holdet gror som en blomst, der er ved at folde sig ud, siger han.

Blomsten foldede sig for alvor ud i anden halvleg, hvor Brian Riemers rød-hvide spillere scorede fire gange, selv om de to mandskaber gik til pause uden scoringer.

- Vi gik til pause et godt sted. Vi vidste, at vi ville slide dem op, siger Brian Riemer.

Danmark skal tirsdag møde Tjekkiet i den afgørende playoffkamp om en billet til VM i USA, Mexico og Canada.

/ritzau/