Manglende nattesøvn gav Julie Leth fordel efter guldtriumf

Hun mødte ikke ligefrem veludhvilet op til søndagens pointløb ved VM, men i karrierens sidste konkurrence på topplan lykkedes det alligevel Julie Leth at vinde de eftertragtede regnbuestriber for anden gang på to dage.

Dagen forinden havde hun vundet VM-guld for første gang i karrieren med makkeren Amalie Dideriksen i parløb, og oplevelsen havde taget tid at fordøje.

- Der var ikke så mange timers søvn, men min træner mener, at jeg er blevet godt trænet i det de sidste ni måneder, så han mente, at jeg havde en fordel, siger Leth, der fødte sønnen Alfred i januar.

- Det er helt specielt at komme hjem efter at have vundet et verdensmesterskab. Amalie og jeg bor på værelse sammen, og der er ikke nogen af os, der har sovet særlig meget i nat. Jeg tænkte på, hvor mange nætter vi har ligget med adrenalin i kroppen uden at kunne sove.

- Dem kommer der ikke flere af, så jeg forsøgte at nyde det, siger hun.

Den 32-årige aarhusianer skulle da også lige i gang, før dieselmotoren for alvor var varm. Omkring halvvejs i løbet tog hun første gang en omgang på feltet, og da hun som den eneste snuppede endnu en omgang, bragte hun sig i front.

Leth drog dog også fordel af, at Lotte Kopecky på allersidste omgang tabte kæden, mens hun forsøgte at spurte sig til den samlede sejr.

I stedet måtte belgieren nøjes med sølv.

- Det er ikke sådan, man har lyst til at vinde. Jeg var ikke sikker på, hvordan pointene var, og hvordan der blev opdateret. Det havde været et hårdt cykelløb, og jeg var hårdt presset.

- Det er vanvittigt gode cykelryttere, jeg slog, og der blev ikke givet ved dørene. Nogle gange skal jeg også huske mig selv på, at jeg må være dygtig til at køre cykelløb. Ellers vinder man ikke på en dag som i dag. Jeg kan næsten ikke tro det, siger Julie Leth.

Det officielle punktum på højeste niveau er sat, men hun udelukker ikke, at hun skal køre på velodromen igen for at få luftet regnbuestriberne. Det kunne være ved et DM med Amalie Dideriksen.

Men karrieren er forbi, og nu står hun med et stort spørgsmålstegn om fremtiden.

- Jeg tror, jeg skal lande i det her. Det er på en eller anden måde også det, der gør det vildt skræmmende. Det lette ville være at blive ved. Jeg har gjort det over halvdelen af mit liv. Det er det, der er velkendt og trygt for mig.

- Jeg er nødt til at sige, at nu lukker jeg det her kapitel for at gøre plads til nye muligheder og drømme. Jeg elsker at cykle og køre cykelløb. Det er et kæmpe privilegie selv at få lov til at bestemme, hvornår man slutter, siger den dobbelte VM-guldvinder.

/ritzau/