Sport - Ritzau

Mestrene fra Kansas nærmer sig igen Super Bowl

Mestrene fra Kansas nærmer sig igen Super Bowl

Mestrene fra Kansas nærmer sig igen Super Bowl

Ritzau
Buffalo
Zuletzt aktualisiert um:
NFL: AFC Divisional Round-Kansas City Chiefs at Buffalo Bills Foto: Mark J. Rebilas/Ritzau Scanpix

De sidste to semifinalister i NFL er fundet efter sejre til Kansas City Chiefs og Detroit Lions.

Den forsvarende mester Kansas City Chiefs kan begynde at øjne en plads i dette års Super Bowl.

Natten til mandag sikrede de regerende mestre sig en plads i semifinalerne i NFL med en sejr på 27-24 over Buffalo Bills.

Gæsterne fra Kansas var bagud frem til fjerde og sidste quarter, hvor Isiah Pacheco efter 40 sekunder sørgede for det afgørende touchdown, der sendte Kansas videre.

Det er sjette år i træk, at Kansas når semifinalen i NFL. Tre af gangene er det lykkedes at nå Super Bowl, hvor trofæet er hentet to gange.

Næste opgave for Kansas bliver Baltimore Ravens på udebane. Baltimore var suveræne i grundspillet, hvor det blev til 13 sejre i 17 kampe.

Den anden semifinale står imellem San Francisco 49ers og Detroit Lions. Detroit Lions spillede sig natten til mandag videre med en sejr på 31-23 over Tampa Bay Buccaneers.

Det er første gang i 33 år, at Detroit Lions er nået så langt i NFL-slutspillet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“