Tysk er ikke et fremmedsprog – det er en del af vores dannelse

Prof. em. Ditlev Tamm rammer en øm nerve, når han i Berlingske den 8-4-26 kalder danskernes svigtende tyskkundskaber for et dannelsestab. Det er ikke en overdrivelse. Det er en præcis diagnose.

For vi har ikke blot mistet et sprog – vi er i færd med at miste forbindelsen til en væsentlig del af vores egen historie og kulturelle arv. Danmark har aldrig stået alene. Vores retsopfattelse, vores åndsliv og store dele af vores kulturhistorie er tæt forbundet med den tysksprogede verden. At ignorere dette er ikke fremskridt, men forfladigelse.

I grænselandet mærker vi dette tydeligere end de fleste. Her er det tyske ikke fremmed, men en naturlig del af hverdagen. Det tyske biblioteksvæsen i de sønderjyske kommuner er et konkret udtryk for denne sammenhæng. I tæt samspil med det danske bibliotekssystem fungerer det som et levende bindeled mellem to kulturer – og som en adgang til en europæisk horisont, der rækker langt ud over det nationale.

Det bemærkelsesværdige er, at interessen er stigende. Flere unge søger mod det tyske sprog og den kultur, der følger med. Det tyder på, at noget er ved at ændre sig. Måske er vi ved at genopdage en indsigt, som tidligere generationer tog for givet: at flersprogethed ikke er en luksus, men en forudsætning for dannelse.

Engelsk alene er ikke nok. Det giver adgang til meget, men ikke til dybden i Europas mangfoldige kultur- og idéhistorie. Her spiller tysk fortsat en nøglerolle.

Derfor peger Tamm ikke bagud, men fremad. Han minder os om, at sproglig kunnen er kulturel kunnen – og at et åbent Europa forudsætter borgere, der kan orientere sig på tværs af sprog og traditioner.

Vinden er ved at vende. Hvis vi griber muligheden, kan vi genoprette noget af det, vi har været i færd med at miste.

Ditlev Tamm har sat ord på det. Det fortjener opbakning.

Peter Asmussen, Nørrehesselvej 40, 6200 Aabenraa