Sport - Ritzau

Storebror Nartey er Riemers kanin i hatten

Veröffentlicht Geändert
Bundesliga - Stuttgart vs Mainz

Nikolas Nartey er for første i karrieren udtaget til landsholdet, der tæller 24 spillere i denne omgang.

Der kom en Nartey på det danske landshold for første gang. Men det blev storebror Nikolas Nartey fra VfB Stuttgart og ikke lillebror Noah Nartey fra Brøndby, som klemte sig ind i Brian Riemers trup.

Nikolas Nartey har for alvor vist sig frem i Bundesligaen i denne sæson for Stuttgart og kan dække den venstre back, hvor Joakim Mæhle er fraværende på grund af skade.

Riemer har udtaget 24 spillere til de afgørende VM-kvalifikationskampe mod Belarus og Skotland.

- Der har været skavanker og skader, der skulle styr på, så jeg har været bredt ude, siger Riemer på pressemødet.

- Jeg udtager 24 spillere, fordi der venter to vidt forskellige opgaver, så derfor har jeg brug for at have en ekstra mand med.

/ritzau/