Sport - Ritzau

Solbakken forlænger som Norges landstræner

Veröffentlicht Geändert
2026 FIFA World Cup Previews

Ståle Solbakken har forlænget sin kontrakt som Norges landstræner. Den stod til at udløbe til sommer.

Norges Fodboldforbund har forlænget kontrakten med landstræner Ståle Solbakken.

Det oplyser forbundet på et pressemøde torsdag.

Solbakkens kontrakt stod til at udløbe til sommer, men det var ventet, at den tidligere FC København-træner ville forlænge kontrakten, efter at han førte Norge til VM efter en helt suveræn kvalifikationsturnering.

Solbakken tiltrådte som Norges landstræner i 2020, men det skulle komme til at tage tid, før det blev en succes.

Norge missede kvalifikationen til VM i 2022 og EM i 2024, men banede sig vej til VM i USA, Canada og Mexico ved at vinde samtlige otte kvalifikationskampe, blandt andet to gange mod Italien.

Dermed skal Norge deltage ved en slutrunde for første gang siden EM i 2000.

/ritzau/