Politik

Folketinget vedtager hooliganpakke

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har i processen mødtes med politiet og fodboldens aktører om tiltag, der kan bekæmpe vold og uro i forbindelse med fodboldkampe. (Arkivfoto).

Justitsministerens lovpakke mod fodbolduroligheder er torsdag vedtaget i Folketinget.

Veröffentlicht Geändert

Klicke auf das lila AI-Symbol hier in der Box

    ... und dann auf generate article summary, um hier eine Zusammenfassung des Textes einzufügen. Prüfe das Ergebnis!

Justitsministeriets lovpakke om styrket indsats mod fodbolduroligheder blev torsdag vedtaget i Folketinget.

Ifølge Folketingets hjemmeside er det foreslået, at loven træder i kraft søndag 1. marts. Det var oprindeligt planen, at det skulle ske 1. april.

Pakken, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sat i verden, skal bremse ballade og kriminalitet i forbindelse med fodboldkampe og andre idrætsbegivenheder.

Der er 14 initiativer i lovpakken, som bærer navnet "Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold".

Initiativerne skal blandt andet give mulighed for bortvisning af personer, der udviser "utryghedsskabende adfærd" til alle kampe. Det har indtil videre kun været en mulighed under såkaldte højrisikokampe som for eksempel kampe mellem Brøndby og FCK.

Der kan også udelukkes dømte bandemedlemmer og andre, der er dømt for vold. Der gives også mulighed for tildeling af strakskarantæne under fodboldkampe.

Derudover får klubberne tilladelse til at dele tv-overvågning med hinanden, mens der gives mulighed for visitationszoner i forbindelse med højrisikokampe.

/ritzau/