Sport - Ritzau

Vitality triumferer i Royal Arena og slutter vild sejrsstime

Vitality triumferer i Royal Arena og slutter vild sejrsstime

Vitality triumferer i Royal Arena og slutter vild sejrsstime

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
ESPORT-FRA-GAMING-FINAL-VITALITY-GAMERLEGION Foto: Christophe Archambault/Ritzau Scanpix

Vitality vandt Blast Premier Fall Finals i Royal Arena og sluttede Faze-stimen på 20 sejre i streg.

Faze-mandskabet kom ind til Blast Premier Fall Final-finalen med en vild sejrsstime på 20 kampe i streg i det nye spil Counter-Strike 2.

Vitality blev dog for stor en mundfuld for Faze, der tabte 0-2.

Det var ellers et Royal Arena i København, der heppede på en Faze-sejr nummer 21 og et trofæ til danske Finn "karrigan" Andersen.

Vitality-spillerne kom skydestærke ud fra start, og kom foran 9-3 i første halvleg på banen Vertigo, som Vitality havde valgt.

I anden halvleg fortsatte Vitality-dominansen, og et rystet Faze-hold måtte dermed se sig slået på den første bane med 3-13.

Især Faze-stjernen Russel "Twistzz" Van Dulken havde det hårdt og skød kun en enkelt modstander på Vertigo.

Dermed kunne Vitality afgøre finalen med en sejr på anden bane, Nuke.

Det var også Vitality, der kom klart bedst ud til anden bane og bragte sig hurtigt foran 3-0.

Men så satte "karrigan" og Faze foden i jorden og vandt syv runder i streg. Vitality fik dog et par runder tilbage i slutningen af første halvleg, som sluttede 7-5 til Faze.

Efter en tæt anden halvleg var det Vitality, der trak det længste strå, og dermed vinder Vitality Blast Premier Fall Finals.

En ødelagt Finn "karrigan" Andersen tabte for anden gang i træk en finale i Royal Arena og har stadig et trofæ på hjemmebane til gode.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“