Sport - Ritzau

Hjulmand melder VM-trup klar til afrejse efter testdag

Hjulmand melder VM-trup klar til afrejse efter testdag

Hjulmand melder VM-trup klar til afrejse efter testdag

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
VM 2022: Landstræneren og en spiller møder pressen Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Alle 26 spillere i den danske VM-trup har gennemgået fysiske tjek og er klar til at tage til VM i Qatar.

Der blev ikke skiftet ud i den danske VM-trup, inden deadlinen mandag aften.

Alle de 26 spillere, som Kasper Hjulmand har udtaget til at repræsentere Danmark ved VM, er klar til at tage til Qatar.

Det siger landstræneren på et pressemøde mandag aften, efter at alle spillere har gennemgået fysiske tjek forud for slutrunden.

- Den liste, som skulle indleveres klokken 19, bestod af de 26 spillere, som jeg allerede havde udtaget. Alle gik igennem sundhedstjekket, og nu er vi i gang med at forberede os på at komme afsted, siger Kasper Hjulmand.

Landstræneren fortæller dog, at det ikke er alle, der nødvendigvis er 100 procent klar til at træne igennem allerede fra på onsdag, når landsholdet første gang er på græs i Qatar. Han giver to eksempler.

- Der er et par stykker, som vi skal bygge op de første dage.

- Nogen vil have en langsommere træningsopstart end andre. Der er nogen, som har spillet rigtig, rigtig meget - for eksempel Pierre-Emile Højbjerg, så vi reducerer hans belastning en smule, så han kommer godt igennem.

- Mikkel Damsgaard skal heller ikke træne igennem de første par dage, siger Kasper Hjulmand.

Hvis der opstår skader inden næste mandag - dagen før Danmarks første VM-kamp - kan Hjulmand skifte ud i truppen. Derfor står flere spillere standby, men Hjulmand vil ikke afsløre hvem og hvor mange.

Hjulmand udtog 21 spillere i forbindelse med et show i Bella Arena i København for en uge siden. Søndag aften udtog han så de sidste fem spillere til VM-truppen.

Det drejede sig om Frederik Rønnow, Alexander Bah, Christian Nørgaard, Robert Skov og Yussuf Poulsen.

Det danske landshold rejser til Qatar tirsdag. Danmark spiller sin første kamp tirsdag i næste uge mod Tunesien.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbrief

Bürgermeister Erik Lauritzen und „FH Kommuneudvalg Sønderborg“
„Kommunale öffentliche Wohlfahrtssystem ist unterfinanziert“