Sport - Ritzau

Dansk Atletik finder ny formand i kaotisk periode

Dansk Atletik finder ny formand i kaotisk periode

Dansk Atletik finder ny formand i kaotisk periode

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
DM-ugen i Aalborg lørdag Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Thomas Vang Christensen er ny bestyrelsesformand i Dansk Atletik. De største klubber kritiserer processen.

Det bliver Thomas Vang Christensen, der skal lede Dansk Atletik gennem den kaotiske periode, som forbundet befinder sig i.

I en pressemeddelelse oplyser forbundet, at han er ny bestyrelsesformand.

- Thomas har den helt rigtige profil i spidsen for bestyrelsen med hans mangeårige erfaring fra 75 bestyrelser, siger bestyrelsesmedlem Søren Sørensen.

- Og fordi hans egen søn dyrker atletik på højt niveau har Thomas en dyb forståelse for atleternes situation og de forhold, som vi som forbund skal kunne tilbyde atleterne, siger han.

Thomas Vang Christensen er far til Axel Vang Christensen, der er U20-europamester i cross.

Udnævnelsen af den nye bestyrelsesformand vækker ikke begejstring hos de største danske atletikklubber.

- De vælger at sætte en person ind som formand, Thomas Vang Christensen, som jeg intet har at sige om, men jeg har ét problem. Han er ikke medlemsvalgt, siger Dorte Viberg, der direktør i Sparta Atletik, til DR Sporten.

Hun taler på vegne af Sparta Atletik, Odense Atletik og Aalborg Atletik og Motion. Alle tre klubber ønsker, at den nuværende bestyrelse kommer på valg hurtigst muligt.

- Da vi gik til årsmøde for bare fire måneder siden, valgte fire nye bestyrelsesmedlemmer og konstituerede en ny bestyrelse, var deres mandat 100 procent for os klubber at skabe stabilitet. Det er de ikke lykkes med, så for mig at se, har de fejlet stort, siger Dorte Viberg.

Den seneste periode har budt på en del udskiftning i Dansk Atletik.

I sidste uge trak den daværende bestyrelsesformand, Simone Frandsen, og fire øvrige bestyrelsesmedlemmer sig.

Efterfølgende sagde elitechef Mikkel Larsen også sin stilling op efter mere end 20 år i forbundet, hvilket flere aktive atleter har ytret en del bekymring over.

Sportschef i Team Danmark, Lars Balle Christensen, har til TV 2 Sport kaldt udviklingen i atletikforbundet for "dybt, dybt bekymrende" og pointeret, at Dansk Atletik er i fare for at miste sin økonomiske støtte fra Team Danmark.

- Hvis der ikke bliver eksekveret, skal der penge tilbage til Team Danmark, så vi kan investere i noget, der er bæredygtigt.

- Det er ikke bæredygtigt, hvad der foregår i dansk atletik i øjeblikket. Hvis det her fortsætter meget længere, har vi svært ved at se, at vi kan blive ved med at fortsætte samarbejdet med Dansk Atletik, sagde Lars Balle Christensen til TV2 Sport søndag.

Team Danmark og Dansk Atletik mødes mandag eftermiddag til et hastemøde.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“