Sport - Ritzau

Boilesen fik comeback efter korsbåndsskade: Overvejede stop

Boilesen fik comeback efter korsbåndsskade: Overvejede stop

Boilesen fik comeback efter korsbåndsskade: Overvejede stop

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC København - Randers FC Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nicolai Boilesen overvejede et karrierestop i sit genoptræningsforløb efter at have fået anden korsbåndsskade.

Nicolai Boilesen fik i lørdagens 4-0-sejr over Randers comeback i FCK-trøjen efter lidt over ni måneder på sidelinjen med en korsbåndsskade, hvor han undervejs overvejede at kaste håndklædet i ringen.

Det var anden gang, at den 31-årige forsvarsspiller skulle igennem sådan en skade, men denne gang var det et karrierestop, der fyldte.

- Jeg tror, at alle, der har haft to korsbåndsskader, ville indrømme, at det var noget, man overvejede og tænkte over, fortæller Nicolai Boilesen.

- Jeg havde mere ondt denne gang. Jeg havde flere dage, hvor jeg ikke syntes, at det gik fremad. Det handlede bare for mig dag for dag at overvinde mine tanker om ikke at ringe til klubben og komme med en dårlig undskyldning for ikke at komme til træning.

Det hårde arbejde udmøntede sig lørdag, hvor han igen kunne komme i kamp.

- Det var skønt at komme ind og mærke græsset igen foran fansene. Det har været noget, jeg visualiserede under de mørkeste stunder, hvor jeg nogle gange havde lyst til at kaste håndklædet i ringen.

- Så alt i alt var jeg taknemmelig, understreger Boilesen.

Det var ikke kun Nicolai Boilesen, der var rigtig glad for, at han var tilbage. Det var Rasmus Falk også.

- Jeg nyder virkelig, at han er kommet tilbage. Det er en, jeg er tæt med og har spillet med i otte sæsoner. Han har taget den hårde vej og sejt, han er tilbage. Det er bare fedt, han er en del af det igen, for han har været savnet.

FCK slog Randers med 4-0, og det var ikke for lidt, mener Jacob Neestrup.

- Vi var overlegne og gode. Det er det vigtigste for mig. At vi så laver fire mål og scorer mange mål igen, er dejligt. Vi har et højt bundniveau. Det er det, der betyder mest.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“